Danmark huser over 30.000 kendte insektarter, og antallet vokser stadig, når nye arter indvandrer eller opdages. Fra sommerfugle og biller til myg og guldsmede – insekterne udgør langt den største dyregruppe i landet. For både nybegyndere og erfarne naturinteresserede kan det virke uoverskueligt at finde rundt i denne mangfoldighed. Denne guide giver dig de vigtigste værktøjer til at identificere almindelige danske insekter, kende deres foretrukne levesteder og tage skarpe fotos af dem – alt sammen med udgangspunkt i danske forhold.
Identifikation af danske insekter – grundlæggende metoder
For at bestemme et insekt skal du først kende de store hovedgrupper. De fleste danske insekter tilhører ordenen biller (Coleoptera), efterfulgt af tovinger (Diptera, fx fluer og myg) og sommerfugle (Lepidoptera). En god tommelfingerregel er at tælle benene: Alle voksne insekter har seks ben. Hvis du ser otte ben, er det en edderkop eller anden spindler – men dem behandler vi ikke her.
Nøglekarakterer at kigge efter
- Vingetype: Har insektet to par vinger (fx sommerfugle, guldsmede) eller ét par (fluer, myg)? Er vingerne skælklædte (sommerfugle) eller gennemsigtige (bier, hvepse)?
- Antenneform: Korte og trådformede (græshopper) eller lange og kølleformede (sommerfugle)?
- Munddele: Sugesnabel (sommerfugle, myg) eller bidende kæber (biller, græshopper)?
- Kropsform og farve: Er kroppen langstrakt (guldsmede) eller bred (marihøne)? Har den metalliske farver (guldsmede, pragtbiller) eller camouflage?
Brug en god håndbog som Danmarks fauna-serien eller apps til insektidentifikation som iNaturalist og Arter (begge gratis). På vores hovedguide finder du en oversigt over de mest almindelige arter i insekter i haven.
Insekternes levesteder – hvor finder du dem?
Danske insekter findes i næsten alle miljøer, men visse biotoper er særligt artsrige. Her er de vigtigste steder at lede:
Skovbunden og løvskov
Løvskov med rig bundvegetation huser tusindvis af arter. Her lever blandt andet skovbille (Carabus nemoralis) og løvfrøens vandnymfe (ikke et insekt, men et godt eksempel på artsrigdom). Kig under rådnende træstammer, i mos og på svampe. Sankthansorm (Lampyris noctiluca) findes ofte i skovbryn og enge – hunnen lyser om sommeraftenen. Læs mere om insekter i skovbunden.
Enge og græsarealer
Blomsterrige enge er hotspot for sommerfugle, bier og græshopper. Grøn pletvinge (Melitaea cinxia) og engrandøje (Maniola jurtina) er almindelige. Brug en sommerfuglenet og en kikkert til at studere dem på nært hold. Overdrev og kystsletter er også gode, især for markgræshoppe (Chorthippus parallelus). Udforsk insekter på engen for flere detaljer.
Ferskvand og vådområder
Vandløb, søer og moser er levested for guldsmede (fx Libellula quadrimaculata) og vandtæger (fx Gerris lacustris). Se efter vandnymfer på vandplanter og voksne guldsmede, der jager over vandet. Myg (Culicidae) lægger æg i stillestående vand – en god grund til at tømme regnvandstønder.
Haven – din nærmeste insektlokalitet
Selv en almindelig have kan rumme over 1000 insektarter. Plant hjemmehørende arter som slåen, hyld og vild kørvel. Opret et insekthotel, og lad en brændenældebunke stå – her lever nældens takvinge og andre sommerfuglelarver. Læs mere i vores artikel om insekter i danske haver.
Fotografering af insekter – udstyr og teknik
Insektfotografering kræver tålmodighed og det rette grej. Du behøver dog ikke et kamera til flere titusinde kroner – en god smartphone med makrofunktion kan give fine resultater.
Anbefalet udstyr
- Systemkamera med makroobjektiv: Et 100 mm f/2.8 makroobjektiv er standarden. Pris: ca. 5.000-8.000 DKK for brugt kvalitet (fx Canon EF 100mm f/2.8).
- Mellemring eller forlængerør: Billigere alternativ (ca. 500-1.000 DKK), der gør et almindeligt objektiv makroegnet.
- Smartphone med makroobjektiv: Mange nyere modeller har indbygget makro. Alternativt kan du købe et clip-on makroobjektiv til ca. 100-300 DKK hos fx Av-Cables eller Proshop.
- Blitz og diffuser: En ringblitz (fx Godox MF12, ca. 1.200 DKK) eller en hjemmelavet diffuser giver jævnt lys og undgår skygger.
- Stativer og monopod: Et let stativ som Manfrotto Befree (ca. 1.500 DKK) stabiliserer kameraet ved lav skarphedsdybde.
Praktiske tips til skarpe billeder
- Brug blænde f/8-f/11 for tilstrækkelig dybdeskarphed. Ved helt små insekter kan du have brug for f/16, men pas på diffraktion.
- Fokuser på øjnene – det giver et levende udtryk. Brug manuel fokus eller single-point autofokus.
- Fotografér tidligt om morgenen, når insekterne er kolde og langsomme. Duggivende morgenlys giver smukke farver.
- Brug naturligt lys og undgå direkte sol. Overskyet vejr giver blødt lys og mindre kontrast.
- Vær tålmodig – brug tid på at nærme dig insektet langsomt. Mange arter, som grøn løvgræshoppe, tolererer nærgående kameraer, hvis du bevæger dig roligt.
Ønsker du flere tekniske detaljer, se vores guide til makrofotografering af insekter.
De mest almindelige insektgrupper i Danmark
Her er en oversigt over nogle af de hyppigst sete insekter, du kan støde på i dansk natur:
Sommerfugle (Lepidoptera)
Over 2.500 arter i Danmark, men kun omkring 100 er dagsommerfugle. Nældens takvinge (Aglais urticae) og admiral (Vanessa atalanta) ses ofte i haver. Natsommerfugle som bjørnespinder (Arctia caja) er større og mere farvestrålende.
Biller (Coleoptera)
Største insektorden med ca. 3.500 arter i Danmark. Marihøne (Coccinella septempunctata) er kendt af alle. Eghjort (Lucanus cervus) er Danmarks største bille (op til 8 cm) og findes i gamle egeskove på Sjælland og Lolland. Løbebiller (Carabidae) er hurtige rovdyr på skovbunden.
Guldsmede (Odonata)
Ca. 60 arter i Danmark. Blå pil (Orthetrum cancellatum) og stor mosaikguldsmed (Aeshna grandis) er almindelige ved søer. Læs mere om stor mosaikguldsmed. Guldsmede er fremragende flyvere og kan fanges i luften med net eller fotograferes, når de sidder stille.
Bier og hvepse (Hymenoptera)
Over 300 biarter i Danmark, hvoraf honningbi (Apis mellifera) er den mest kendte. Jordhumle (Bombus terrestris) og almindelig gedehams (Vespula vulgaris) er almindelige i haver. Se vores guide til humlebier og vilde bier og almindelig gedehams. Mange arter er vigtige bestøvere.
Græshopper og fårekyllinger (Orthoptera)
Ca. 30 arter i Danmark. Enggræshoppe (Chorthippus parallelus) og markgræshoppe (Chorthippus biguttulus) synger om sommeren. Sydeuropæisk vandregræshoppe (Locusta migratoria) ses sjældent, men kan findes i varme somre.
Værktøjer og apps til identifikation
Ud over traditionelle bøger om insekter findes der flere digitale hjælpemidler:
- Arter (Naturhistorisk Museum): Gratis app, der dækker danske arter. Du kan uploade billeder og få forslag til art.
- iNaturalist: Global platform, hvor du kan indsende observationer og få identifikation fra andre brugere. Fungerer godt i Danmark.
- Danmarks Fugle og Natur: App med mange insektbilleder, men primært for fugle.
- Bestemmelsesnøgler online: På Danmarks Insekter finder du identifikation af insekter med nøgle og bestemmelse af sommerfugle.
Husk altid at notere dato, sted og levested – det gør identifikationen lettere.
Etik og lovgivning
Når du samler eller fotograferer insekter, skal du tage hensyn. De fleste insekter er ikke fredede, men nogle er sjældne og må ikke indsamles. Eghjort og sumpvandkalv (Dytiscus latissimus) er eksempler på beskyttede arter. På fredede insekter i Danmark kan du se en liste.
Generelle retningslinjer:
- Indsaml kun, hvis du har en god grund (f.eks. til bestemmelse). Slip dyret ud igen på samme sted.
- Brug et net med blød gaze for ikke at skade vinger og ben.
- Fotografer hellere end at indsamle – et godt foto er ofte bedre end et dårligt eksemplar.
- Respekter privat grund og naturbeskyttelsesområder.
Relaterede artikler
- Guide til insekter i Danmark
- Insekter i danske haver
- Makrofotografering af insekter
- Bestemmelse af biller
- Fredede insekter i Danmark