Stor mosaikguldsmed (Aeshna grandis) er en af Danmarks største guldsmede og tilhører familien mosaikguldsmede (Aeshnidae). Arten er udbredt over hele landet og er let genkendelig på sin imponerende størrelse, brunlige krop og blålige tegninger. Den er aktiv fra juni til oktober og ses ofte patruljerende langs søbredder og i haver. I denne artikel dykker vi ned i artens kendetegn, livscyklus, adfærd og forekomst, samt giver gode råd til, hvordan du selv kan observere den.
Kendetegn og identifikation
Stor mosaikguldsmed er med en kropslængde på 70-80 mm og et vingefang på 90-110 mm en af de største guldsmede i Danmark. Kun den sjældne kæmpeguldsmed kan blive større. Hannen og hunnen adskiller sig en smule i farver og tegninger.
Hannen
Hannens bagkrop er mørkebrun med lyseblå pletter på oversiden og grønlige sider. Brystet er brunligt med to karakteristiske gule skråstriber på hver side. Øjnene er store og mødes på toppen af hovedet – et typisk træk for mosaikguldsmede. Vingerne er klare med et svagt gult skær hos unge individer, men bliver efterhånden brunlige med alderen.
Hunnen
Hunnen ligner hannen, men er generelt mere brunlig og har mindre udprægede blå pletter. I stedet har hun gullige pletter langs bagkroppen. Hendes øjne er også store, men farven er mere grønbrun. Hunnen har desuden en kraftig læggebrod (ovipositor), som bruges til at lægge æg i plantedele under vand.
Forveksling kan ske med andre store mosaikguldsmede som brun mosaikguldsmed (Aeshna juncea) og blå mosaikguldsmed (Aeshna cyanea). A. grandis adskiller sig dog ved sin større størrelse, brunlige grundfarve og de karakteristiske gule striber på brystet. Læs mere om guldsmede og vandnymfer for at få en oversigt over de danske arter.
Udbredelse og levesteder
Stor mosaikguldsmed er almindelig i hele Danmark og findes i nærheden af stillestående eller svagt strømmende vand, såsom søer, damme, moser og langsomt flydende åer. Den foretrækker vandområder med rig vegetation, både undervandsplanter og bredvegetation, som giver skjul og jagtområder. Arten kan også træffes i haver med en vanddam, især hvis der er mange insekter.
I takt med at sommeren skrider frem, spreder de voksne guldsmede sig fra ynglevandene og kan ses langt fra vand, fx i skovlysninger, på enge og i byområder. De er kendt for at være stedfaste, men kan foretage kortere vandringer. Ifølge Danmarks Insekter er arten registreret i alle landsdele og er en af de hyppigst observerede guldsmede.
Livscyklus og reproduktion
Stor mosaikguldsmed har en toårig livscyklus, men under gunstige forhold kan den fuldføres på ét år. Æggene lægges i sensommeren og efteråret, og larverne lever i vandet i 1-2 år, før de kravler op og forvandler sig til voksne guldsmede.
Æglægning
Hunnen lægger sine æg i dødt eller levende plantemateriale under vandoverfladen, ofte i flydende blade eller vandplanter som pindsvineknop og vandaks. Hun stikker læggebroden ind i plantevævet og placerer æggene enkeltvis. En hun kan lægge flere hundrede æg i løbet af sin levetid.
Larvestadiet
Larverne er rovdyr og lever af vandinsekter, haletudser og småfisk. De har en karakteristisk langstrakt krop med et såkaldt fangmaske – en modificeret underlæbe, der kan skydes frem for at gribe byttet. Larven gennemgår 10-15 hudskifter og kan blive op til 50 mm lang. Om vinteren overvintrer den i bunden af vandhullet, ofte i mudderet.
Klækning og metamorfose
Når larven er fuldvoksen, kravler den op af vandet, typisk om foråret eller forsommeren, og søger et sikkert sted på en plantestængel eller sten. Her hænger den lodret, og huden revner på ryggen. Den voksne guldsmed arbejder sig langsomt ud, først hovedet, så brystet og til sidst vingerne. Efter et par timer er den klar til at flyve. Den første flyvetur er svag, men hurtigt bliver den en dygtig jæger.
Adfærd og føde
Stor mosaikguldsmed er en aktiv jæger, der fanger bytte i luften. Den patruljerer ofte langs faste ruter over vand eller i skovbryn, hvor den holder udkig efter myg, fluer, sommerfugle og andre guldsmede. Den er kendt for at være aggressiv over for artsfæller og jager dem væk fra sit territorium.
Hannerne etablerer territorier ved ynglevandene, som de forsvarer mod andre hanner. De flyver frem og tilbage i et mønster og kan være svære at komme tæt på. Hunnerne besøger kun vandet for at parre sig og lægge æg, og de opholder sig ellers i nærliggende områder.
Guldsmede er varmekrævende og er mest aktive i solskin. De kan dog også ses i overskyet vejr, hvis temperaturen er høj nok. Om aftenen og i køligt vejr sidder de stille på vegetationen. Læs mere om insekternes rolle i økosystemet for at forstå guldsmedens betydning som rovdyr.
Stor mosaikguldsmed i haven
Mange haveejere oplever stor mosaikguldsmed som en imponerende gæst, især hvis haven har en vanddam. For at tiltrække arten kan man anlægge en dam med rig vegetation og undgå fisk, som æder larverne. En dybde på mindst 60 cm og en solrig placering er ideel.
Plant fx vandaks, pindsvineknop, krebseklo og svømmende vandplanter. Sørg for at have lavvandede områder med sumpplanter, hvor larverne kan kravle op. Undgå at bruge pesticider i nærheden af dammen, da de skader guldsmedelarverne og deres byttedyr.
Du kan også skabe gode jagtområder ved at lade en del af haven være vild med høje græsser og blomster, som tiltrækker myg og andre insekter. Læs mere i insekter i haven for flere tips.
Trusler og status
Stor mosaikguldsmed er ikke truet i Danmark og er klassificeret som livskraftig (LC) på den danske rødliste. Den er almindelig og talrig de fleste steder. Alligevel kan lokale bestande påvirkes af udtørring af vandhuller, forurening og fjernelse af bredvegetation. Anlæggelse af nye vandhuller og naturgenopretning har gavnet arten.
Klimaændringer kan potentielt påvirke arten, da den er afhængig af varme somre for en vellykket reproduktion. Hidtil har den dog vist sig at være tilpasningsdygtig.
Observationstips
Den bedste tid at observere stor mosaikguldsmed er fra juli til september, hvor den er mest talrig. Gå til en stille sø eller dam på en solrig dag, og hold øje med de store guldsmede, der patruljerer langs bredden. De kan være sky, så bevæg dig langsomt.
Hvis du vil fotografere den, anbefales et teleobjektiv eller makroobjektiv, da den sjældent lader dig komme tæt på. Brug en hurtig lukkertid for at fryse vingeslagene. Se vores guide til makrofotografering af insekter for flere teknikker.
Du kan også kende den på lyden af vingeslagene, som er en dyb summen, der adskiller sig fra mindre guldsmede. Om aftenen kan den undertiden ses flyve i skumringen, hvor den jager møl.