Guldsmede og vandnymfer er blandt de mest fascinerende insekter i Danmark. Med deres hurtige flyvning, farverige kroppe og karakteristiske livscyklus er de et yndet syn ved søer og vandløb. I denne artikel dykker vi ned i deres biologi, adfærd og de arter, du oftest møder i den danske natur. Vi ser også på, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvorfor de er vigtige for økosystemet.

Hvad er guldsmede og vandnymfer?

Guldsmede (underordenen Anisoptera) og vandnymfer (underordenen Zygoptera) tilhører ordenen Odonata. Fælles for dem er, at de er rovdyr både som larver og voksne, og at de har ufuldstændig forvandling: æg, nymfe (larve) og voksen. De voksne har to par store, netformede vinger og store øjne. Vandnymfer er generelt mindre og mere spinkle end guldsmede, og de holder ofte vingerne sammenfoldet over ryggen, når de sidder stille. Guldsmede holder derimod vingerne udstrakt vandret. Begge grupper er fremragende flyvere og kan nå hastigheder på op til 50 km/t. I Danmark findes omkring 50 arter af guldsmede og vandnymfer.

Livscyklus: Fra æg til flyver

Livscyklussen starter, når hunnen lægger æg i eller nær vand. Hos guldsmede stikker hun ofte æggene ned i vandplanter eller mudder, mens vandnymfer ofte lægger æg i vandplanternes væv. Æggene klækkes til nymfer, der lever i vandet i alt fra nogle måneder til flere år, afhængigt af arten. Nymferne er aggressive rovdyr, der jager smådyr som myggelarver, dafnier og små fisk. De har en speciel underkæbe, der kan skydes frem for at fange bytte. Når nymfen er fuldvoksen, kravler den op af vandet på en plante eller sten, og huden revner. Den voksne guldsmed eller vandnymfe trækker sig ud og folder vingerne ud. Denne proces tager et par timer. Herefter er insektet klar til at flyve og parre sig. Levetiden som voksen varierer fra et par uger til flere måneder.

Forskelle mellem guldsmede og vandnymfer

Selvom de ligner hinanden, er der tydelige forskelle:

  • Størrelse: Guldsmede er generelt større og kraftigere. Vandnymfer er mindre og spinklere.
  • Vingestilling: Guldsmede holder vingerne udstrakt vandret, mens vandnymfer folder dem sammen over kroppen.
  • Øjne: Guldsmede har store, sammensatte øjne, der ofte mødes på toppen af hovedet. Vandnymfer har mindre øjne, der sidder adskilt på hver side af hovedet.
  • Flyvemønster: Guldsmede er stærke, hurtige flyvere, der kan svæve og skifte retning brat. Vandnymfer er mere vaklende og svagere flyvere.
  • Levested: Guldsmede ses ofte langt fra vand, mens vandnymfer holder sig tættere på vandhuller.

Almindelige arter i Danmark

Her er nogle af de mest udbredte arter, du kan møde:

Guldsmede (Anisoptera)

  • Blodrød hedelibel (Sympetrum sanguineum): Hannen er klart rød. Ses ved stillestående vand. Flyver fra juni til november.
  • Almindelig hedelibel (Sympetrum vulgatum): Gulbrun krop, ofte ved damme og moser. Flyver juli-oktober.
  • Stor libel (Libellula quadrimaculata): Kendetegnet ved fire mørke pletter på vingerne. Almindelig ved søer og tørvemoser.
  • Bredbrystet libel (Libellula depressa): Hannen har blålig krop, hunnen er gul. Foretrækker nygravede damme.

Vandnymfer (Zygoptera)

  • Almindelig vandnymfe (Enallagma cyathigerum): Hannen er blå med sorte aftegninger, hunnen er grøn eller brun. Meget almindelig ved søer.
  • Rød vandnymfe (Pyrrhosoma nymphula): Rød krop, mørke vinger. Ses ofte i maj-juni ved lavvandede søer.
  • Bred vandnymfe (Platycnemis pennipes): Bredt hoved og hvide ben. Foretrækker langsomt strømmende vand.

For en komplet oversigt over danske insekter anbefaler vi Den komplette guide til insekter i Danmark.

Levesteder og adfærd

Guldsmede og vandnymfer findes typisk i nærheden af vand: søer, damme, moser, grøfter og langsomt strømmende vandløb. De er afhængige af rent vand og tilstedeværelsen af vandplanter, hvor nymferne kan gemme sig og voksne kan sidde. Mange arter er specialiserede til bestemte vandmiljøer. For eksempel foretrækker den blodrøde hedelibel stillestående vand med rig vegetation, mens den brede vandnymfe findes ved strømmende vand. De voksne er aktive om dagen og jager små flyvende insekter som myg og fluer. De er selv bytte for fugle, edderkopper og større guldsmede. Parringen foregår i luften eller på en gren, og hannerne er ofte territoriale og jager rivaler væk.

Guldsmede i dansk have

Har du en have med en dam, kan du tiltrække guldsmede og vandnymfer. Det kræver en solrig beliggenhed, rent vand og en variation af vandplanter. Undgå fisk, da de æder nymferne. En god størrelse er 5-10 m² og mindst 60 cm dyb, så vandet ikke fryser til bunds om vinteren. Planter som vandaks, pilblad og kransalge giver gode æglægningssteder. Du kan købe nymfer hos specialforhandlere som Naturhaven eller Insektbutikken til omkring 50-100 kr. per styk. Alternativt kan du vente på, at de indfinder sig selv, hvilket ofte sker inden for et par år. Læs mere om insekter i haven i Sommerfugle i Danmark.

Trusler og beskyttelse

Guldsmede og vandnymfer er truet af forurening, dræning af vandhuller og landbrugsintensivering. Mange arter er i tilbagegang, især dem der kræver særlige levesteder. I Danmark er flere arter rødlistede, f.eks. grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) og lille kærguldsmed (Leucorrhinia dubia). For at beskytte dem er det vigtigt at bevare og skabe nye vandhuller, undgå brug af pesticider nær vand og lade døde grene og planter blive i vandkanten. Kommuner og lodsejere kan søge tilskud via Landbrugsstyrelsens ordning for vandhuller, der giver op til 10.000 kr. i støtte pr. vandhul. Alle kan bidrage ved at anlægge en havedam eller deltage i Danmarks Guldsmede Atlas, en borgerforskningsindsats, hvor man indberetter observationer.

Relaterede artikler

  • Den komplette guide til insekter i Danmark
  • Sommerfugle i Danmark
  • Havedammen og livet deri
  • Insekternes livscyklus
  • Rovdyr i Danmarks natur