Insekter udgør langt den største gruppe af dyr på Jorden, og deres betydning for økosystemet kan næppe overvurderes. I Danmark findes der over 30.000 kendte arter, og de spiller en uundværlig rolle i alt fra bestøvning af afgrøder til nedbrydning af organisk materiale. Uden insekter ville økosystemerne bryde sammen, og menneskets fødevareproduktion ville være truet. Denne artikel dykker ned i de vigtigste funktioner, som insekterne varetager i danske naturtyper – fra skovbunden til byens grønne områder.
Bestøvning – en økonomisk og økologisk nøglefunktion
Bestøvning er en af de mest synlige og værdifulde økosystemtjenester, som insekter leverer. Over 80 % af verdens blomstrende planter er afhængige af dyr – primært insekter – til bestøvning. I Danmark anslås den samfundsøkonomiske værdi af insektbestøvning til at være flere milliarder kroner årligt, især for frugtavl, rapsdyrkning og frøavl.
De vigtigste bestøvere i Danmark er humlebier og vilde bier, men også svirrefluer, sommerfugle og biller bidrager. Honningbien (Apis mellifera) er den mest kendte, men de vilde bier, såsom jordhumlen (Bombus terrestris) og mørk jordbi (Andrena-arter), er ofte mere effektive bestøvere af en række planter. En enkelt humlebi kan besøge flere tusinde blomster på en dag, og dens evne til at vibrere blomster (buzz-pollination) er afgørende for planter som tomat og kartoffel.
Danmarks Insekter anbefaler at plante hjemmehørende arter som slåen, rødkløver og kornel for at tiltrække og støtte bestøverne. Læs mere i Den komplette guide til insekter i Danmark.
Nedbrydning og genanvendelse af næringsstoffer
Insekter er naturens genbrugsstation. Når blade, grene, ådsler og ekskrementer falder til jorden, er det primært insekterne, der sætter gang i nedbrydningsprocessen. Uden dem ville jordbunden blive begravet i organisk materiale, og næringsstofferne ville ikke blive frigivet til nye planter.
I skovbunden er tusindben, skolopendre, springhaler og mider de første, der angriber dødt plantemateriale. De makulerer materialet, hvilket gør det lettere for svampe og bakterier at fortsætte nedbrydningen. Biller som skovbille og ådselbiller spiller en central rolle i at fjerne døde dyr. En enkelt ådselbille kan begrave en lille mus på få timer og dermed forhindre spredning af sygdomme.
Møddingens beboere – møgbiller – er også vigtige. I Danmark findes der omkring 30 arter af møgbiller, som nedbryder husdyrgødning. Det anslås, at en ko producerer op til 30 kg gødning dagligt, og uden møgbiller ville græsmarker hurtigt blive dækket af ufordøjede planterester. Møgbillernes arbejde forbedrer jordstrukturen og reducerer antallet af parasitære fluer.
Føde for andre dyr – insekterne i fødekæden
Insekter udgør en afgørende fødekilde for et væld af dyr. Fugle, padder, krybdyr, fisk, flagermus, edderkopper og rovdyr som pindsvin og ræve er afhængige af insekter, især i yngletiden. Eksempelvis består yngleføden for mejseunger næsten udelukkende af larver, især natsværmerlarver og bladlus. En enkelt mejsefamilie kan indsamle op til 10.000 insekter i løbet af en ynglesæson.
Også vandmiljøet er afhængigt af insekter. Guldsmede og vandnymfer lever som larver i vandhuller og vandløb, hvor de æder myggelarver og småkrebsdyr. Omvendt er de selv føde for ørreder og andre fisk. Guldsmedelarver er glubske rovdyr og kan regulere bestande af stikmyg.
I det hele taget er insekterne limen i fødenettet. Uden dem ville de fleste fugle- og fiskearter have svært ved at overleve. Se også Insekter på engen for en oversigt over typiske enginsekter.
Jordforbedring og beluftning
Mange insekter lever hele eller dele af deres liv i jorden og bidrager til at forbedre jordens struktur og frugtbarhed. Regnorme er de mest kendte jordforbedrere, men insekter som stankelbenlarver, skarabæer og myrer gør en stor indsats.
Myrer graver omfattende tunnelsystemer, som belufter jorden og forbedrer dræningen. En enkelt myretue kan indeholde flere hundrede tusinde myrer, og deres gange kan nå over en meter ned i jorden. Myrerne transporterer også organisk materiale ned i jorden, hvilket øger næringsindholdet.
Stankelbenlarver lever af døde rødder og organisk materiale og omsætter det til næringsrig humus. I danske haver kan der være op til 100 stankelbenlarver pr. kvadratmeter græsplæne. De er en vigtig fødekilde for fugle, men kan i stort tal skade græsplænen. Læs mere i Insekter i haven.
Regulering af skadedyr – naturens egen bekæmpelse
Insekter spiller en vigtig rolle i at holde bestande af skadedyr i skak. Rovbiller, mariehøns, snyltehvepse og guldøjer er effektive naturlige fjender for bladlus, trips, spindemider og larver. En mariehøne kan æde op til 100 bladlus om dagen, mens en snyltehveps lægger sine æg i skadedyrets krop og dermed dræber det.
I dansk landbrug bruges biologisk bekæmpelse i stigende grad. For eksempel sætter gartnerier nyttedyr som snyltehvepse (Encarsia formosa) ud mod hvidfluer, og rovbiller (Hypoaspis) mod trips. Prisen for en pakke med 500 snyltehvepse er omkring 200 kr. og kan dække et drivhus på 50 m². Det er en miljøvenlig og effektiv metode, der reducerer behovet for kemiske sprøjtemidler.
Også i private haver kan man tiltrække nyttedyr ved at plante blomstrende urter som dild, kørvel og fennikel, der tiltrækker snyltehvepse og svirrefluer. Se Insekter i byen for tips til at fremme nyttedyr i byhaver.
Insekter som indikatorer for miljøkvalitet
Fordi insekter er følsomme over for forurening, habitatændringer og klimaforandringer, bruges de ofte som bioindikatorer. Tilstedeværelsen eller fraværet af bestemte arter kan fortælle forskere og forvaltere om tilstanden af et naturområde.
Døgnfluer og vårfluer er gode indikatorer for rent vand. Hvis de findes i et vandløb, er vandkvaliteten typisk høj. Omvendt indikerer mange arter af myg og fåbørsteorme ofte forurening med organisk stof. I Danmark bruges insektindekser til at overvåge vandløb i forbindelse med vandplanlægningen.
På landjorden er sommerfugle og humlebier gode indikatorer for blomsterrige levesteder. Sommerfugle i Danmark er især følsomme over for tilgroning og sprøjtemidler. Overvågning af sommerfuglebestande har vist en markant tilbagegang for arter som okkergul randøje og engperlemorsommerfugl, hvilket afspejler tabet af blomsterrige enge.
Hvordan kan vi støtte insekterne?
Der er mange måder, hvorpå vi kan fremme insektlivet i Danmark. I private haver kan man undlade at bruge pesticider, lade en del af græsplænen gro vildt og plante hjemmehørende blomster. At opsætte insekthoteller og efterlade dødt ved tiltrækker også mange arter.
På landbrugsarealer kan man etablere blomsterstriber og sprøjtefrie randzoner. Flere kommuner arbejder med at slå græsarealer sjældnere og lade vejkanter stå urørte. For eksempel har Københavns Kommune indført 'vild med vilje'-områder, hvor vegetationen får lov at udvikle sig naturligt.
Det er også vigtigt at begrænse lysforurening, da mange natsommerfugle og biller desorienteres af kunstigt lys. Brug af varme LED-pærer og bevægelsessensorer kan reducere skadevirkningerne. Læs mere i Sæsonkalender for insekter om, hvornår på året du kan gøre en forskel.
Konklusion
Insekterne er fundamentet for velfungerende økosystemer. De bestøver vores afgrøder, nedbryder affald, forbedrer jorden, regulerer skadedyr og er føde for utallige andre dyr. Deres tilbagegang i Danmark og globalt er derfor en alvorlig trussel mod biodiversitet og fødevaresikkerhed. Ved at forstå og værdsætte insekternes rolle kan vi handle for at beskytte dem – til gavn for både naturen og os selv.
Relaterede artikler
- Den komplette guide til insekter i Danmark
- Identifikation af insekter med nøgle
- Humlebier og vilde bier
- Insekter i skovbunden
- Makrofotografering af insekter