Når man går en tur i byen, er det let at overse de små væsener, der lever lige under vores fødder. Fortovet, fugerne mellem fliserne, vejkanten og de små grønne pletter midt i asfalten udgør et helt særligt levested for mange insekter. I denne artikel dykker vi ned i, hvilke arter der trives i byens hårde overflader, hvordan de klarer sig, og hvordan du selv kan spotte dem.
Fortovet som levested
Fortovet er et ekstremt miljø: varmt, tørt og udsat for trafik og mennesker. Alligevel er det hjem for en lang række insekter, der har specialiseret sig i at leve i sprækker og revner. Mange af dem er små, hurtige og godt camouflerede. Fugerne mellem fliserne fungerer som skjulesteder og gange, hvor insekterne kan søge ly for sol, regn og forbipasserende fødder.
Ifølge undersøgelser fra Københavns Universitet kan der på en enkelt kvadratmeter fortov i en dansk by findes op mod 50-100 individer af forskellige insektarter. De mest almindelige er løbebiller, myrer, edderkopper (selvom de ikke er insekter, men spindlere), springhaler og forskellige arter af små biller.
Hvorfor fortovet?
Fortovet byder på flere fordele for insekterne. Dels er der rigeligt med føde i form af døde plantedele, pollen, frø og andre smådyr. Dels er temperaturen ofte højere end i omgivelserne, hvilket fremskynder insekternes udvikling. Endelig er der færre naturlige fjender som fugle og større rovdyr, selvom byens duer og gråspurve også kan finde på at snuppe en bid.
De mest almindelige fortovsinsekter
Her præsenteres nogle af de arter, du oftest støder på, når du kigger ned på fortovet i en dansk by.
Løbebiller (Carabidae)
Løbebiller er en familie af biller, der ofte ses løbende hurtigt hen over fortovet. De er typisk sorte eller mørkebrune og har lange ben. Mange arter er nataktive og jager om natten efter andre smådyr. En af de mest almindelige i byerne er Pterostichus melanarius, en ca. 12-15 mm lang sort løbebille. Den lever af små insekter, snegle og orme. Løbebiller kan kendes på deres karakteristiske løb og ofte blanke dækvinger.
Myrer (Formicidae)
Myrer er næsten altid til stede i byen. De mest almindelige arter er sort havemyre (Lasius niger) og gul havemyre (Lasius flavus). Myrerne bygger deres reder under fliserne eller i sprækker i asfalten. De er altædende og lever af både søde sager, døde insekter og frø. Myrer spiller en vigtig rolle som ådselsædere og frøspredere i byens økosystem.
Springhaler (Collembola)
Springhaler er bittesmå (1-3 mm) og har en gaffelagtig struktur på bagsiden, der gør dem i stand til at springe langt. De lever i fugtige sprækker og af rådnende organisk materiale. Springhaler er meget talrige i byens jord og kan ses som små hvide eller grå prikker, der hopper væk, når man løfter en flise op.
Bankelus (Oniscidea)
Bankelus, også kaldet bænkebidere, er ikke insekter, men krebsdyr. De er dog så almindelige på fortovet, at de fortjener en nævnelse. De lever under sten, fliser og i fugtige kældre og lever af rådnende plantedele. Bankelus kan kendes på deres ovale, leddelte krop og syv par ben.
Andre arter
Derudover kan man finde små edderkopper som fortovs-edderkoppen (Pardosa spp.), der jager på jorden, samt forskellige arter af små biller, f.eks. rovbiller (Staphylinidae) og skarnbasser (Geotrupidae). Om sommeren kan man også se sommerfugle som nældens takvinge (Aglais urticae) og kålsommerfugle, der sætter sig på varme fliser.
Tilpasninger til bylivet
Insekterne på fortovet har udviklet en række tilpasninger for at overleve i det urbane miljø. Mange er små og flade, så de kan klemme sig ind i sprækker. Nogle har mørk farve for at absorbere varme og blive mindre synlige. Andre er nataktive for at undgå den værste varme og menneskelig aktivitet.
En særlig tilpasning ses hos myrerne, der har lært at udnytte menneskers affald som fødekilde. De kan finde vej til sukkerholdige drikke, madrester og andet, der efterlades på fortovet. Løbebillerne er også blevet tilpasset til at jage i de åbne områder, hvor der er færre skjulesteder.
Hvorfor er fortovsinsekter vigtige?
Selvom de ofte overses, spiller fortovsinsekter en vigtig rolle i byens økosystem. De er med til at nedbryde organisk materiale som blade, frø og døde dyr, og dermed recirkulere næringsstoffer. Myrer og biller fungerer som føde for fugle, padder og andre dyr. Desuden er de med til at lufte jorden og forbedre dens struktur, når de graver gange.
For den almindelige borger kan insekterne også være en kilde til fascination og læring. At kigge på fortovets smådyr kan være en måde at komme tættere på naturen midt i byen. Identifikation af insekter kan være en sjov hobby for både børn og voksne.
Sådan observerer du fortovsinsekter
For at få et indblik i fortovets insektliv behøver du ikke andet end tålmodighed og et par enkle redskaber. Her er nogle tips:
- Gå på opdagelse på et stille tidspunkt, f.eks. tidlig morgen eller sen aften, når der er færre mennesker og mindre trafik.
- Løft forsigtigt fliser, sten eller træstykker, der ligger på jorden. Under dem gemmer der sig ofte mange arter.
- Brug en lup eller et forstørrelsesglas til at se de små detaljer.
- Notér dig, hvad du ser, og prøv at bestemme arten ved hjælp af en guide til insekter i skovbunden eller insekter i haven, da mange af de samme arter også findes der.
- Vær forsigtig – læg fliserne på plads igen, så du ikke ødelægger levestederne.
Du kan også lave en simpel fælde: Læg et stykke træ eller en flad sten på jorden og vend det efter et par dage. Du vil sandsynligvis finde et lille samfund af insekter under det.
Byens grønne oaser som insekthabitater
Fortovet er ikke det eneste levested for insekter i byen. Grønne områder som parker, haver, grønne tage og vejkanter spiller en afgørende rolle. Her findes flere planter, der tiltrækker humlebier og vilde bier, sommerfugle og andre bestøvere. Selv små blomsterbede eller en enkelt vild plante i en sprække kan være en vigtig ressource.
I København har man anlagt flere insektvenlige områder, f.eks. på Nørrebro og i Fælledparken, hvor man bevidst planter vilde blomster og lader visse områder gro vildt. Disse tiltag har vist sig at øge biodiversiteten markant. Ifølge en rapport fra Københavns Kommune fra 2022 er antallet af insekter i disse områder steget med op til 40 % på tre år.
Trusler mod fortovsinsekter
Selvom fortovsinsekter er tilpasningsdygtige, står de over for flere trusler. Rengøring af fortove med højtryksrenser eller kemikalier kan fjerne eller dræbe mange insekter. Ligeledes kan udskiftning af fliser med asfalt eller beton fjerne de sprækker, de lever i. Brug af insektmidler mod myrer eller andre gener kan også have utilsigtede konsekvenser for andre arter.
Klimaforandringer spiller også en rolle. Mildere vintre og varmere somre kan påvirke insekternes livscyklus og fødegrundlag. Nogle arter kan måske drage fordel af det, mens andre kan have svært ved at tilpasse sig.
Sådan kan du hjælpe fortovsinsekterne
Der er flere enkle ting, du kan gøre for at gøre byen mere insektvenlig:
- Undgå at bruge gift mod insekter i haven eller på fortovet. Accepter, at de fleste insekter er harmløse og nyttige.
- Plant vilde blomster i krukker eller bede ved fortovet. Værter som rød tvetand, løvefod og merian tiltrækker bier og sommerfugle.
- Lad et hjørne af haven eller altanen gro vildt – det giver skjul og føde.
- Læg flade sten eller træstykker på jorden, så insekterne kan gemme sig under dem.
- Støt lokale initiativer, der arbejder for at øge biodiversiteten i byen, f.eks. ved at deltage i frivilligt arbejde i parker eller ved at donere til organisationer.