Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Kort om de danske Gedehamse
I daglig tale kalder vi dem for hvepse, en dog ikke helt korrekt betegnelse, da hvepse er en fælles betegnelse for en stor gruppe af forskellige hvepse-familier, og hvor gedehamse er én af disse familier. Andre familier er fx Sandhvepse, Bladhvepse, Snyltehvepse og Vejhvepse.

Gedehamsene er ikke kun skadedyr der kan stikke, de er også vigtige bestøver for mange af vores vilde planter. Fx bestøver Skovgedehams den meget sjældne orkidé - Tætblomstret Hullæbe. Derudover fanger og æder gedehamsene også tusindvis af fluer og andre irriterende insekter.

Han-gedehamse kan ikke stikke, deres eneste funktion er at befrugte de nye dronninger der bliver klækket i efteråret. Det er dronningen og arbejdergedehamsene der kan stikke.
Der findes mindst 10 forskellige arter gedehamse i Danmark.

Highslide JS
Skovgedehams (Dolichovespula sylvestris) i Tætblomstret Hullæbe (Epipáctis purpuráta)
Når Skovgedehams søger nektar i Tætblomstret Hullæbe, klister pollenkøller (pollen) sig fast på dens hoved. På denne måde bliver næste blomst bestøvet som gedehamsen besøger.
Foto © danmarksinsekter.dk

To meget specielle gedehamsearter
Der findes to meget specielle gedehamsearter der skiller sig markant ud fra resten af gruppen, nemlig: Vespula austriaca og Dolichovespula adulterina. Disse to arter lever ikke i sociale samfund som de øvrige gedehamse og har en helt anden levevis end disse - de to arter har nemlig specialiseret sig i at snylte!

V. austriaca snylter hos Rødgedehams (Paravespula rufa), og D. adulterina hos Skovgedehams (Dolichovespula sylvestris).

Dronningerne fra de snyltende gedehamse kommer frem meget senere på året, end den arts dronning de snylter hos. Dermed kan de invaderer et bo som allerede er stort og godt i gang.
Den snyltende dronning kravler simpelthen ind i boet til den gedehamssart den snylter hos. Herefter dræber den boets dronning og lægger nu sine egne æg i cellerne. Disse æg bliver kun til droner og dronninger, og larverne heraf fodres op af de oprindelige gedehamsearbejder der ikke opdager noget, fordi den snyltende dronning afsondrer en duft som ligner den oprindelige dronnings. Den snyltende dronning har nu sikret en ny generation af sin egen art, mens den oprindelige art ligeså stille vil dø ud fordi der ikke bliver produceret flere individer af dens egne art.


Litteratur
Pia Korsholm:
Gedehamse
Munksgaard 1982

Michael Chinery (på dansk v. Henrik Enghof):
Vesteuropas Insekter
Gads Forlag 1987.
Relaterede link
Gedehamse - Danmarks JordbrugsForskning Afd. for plantebeskyttelse og skadedyr
 
  De danske arter Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Vespidae - Gedehamse  
  Orden: Hymenoptera (Årevingede)  
  Familie: Vespidae (Gedehamse)  
  Opdateret d. 22.2.2011 Print denne side  
 
 
Skovgedehams (Dolichovespula sylvestris) lever i skoven hvor den er en vigtig bestøver for flere af vores sjældne orkidéer. Her ses den i orkidéen Tætblomstret Hullæbe (Epipáctis purpuráta). Foto © danmarksinsekter.dk
Der er engang blevet sagt: "vi vil kun beskytte det vi holder af, og vi kan kun holde af det som vi forstår" - kloge ord, der nok passer bedre til gedehamsene end noget andet dyr.

Hvepse - eller gedehamse som de korrekt hedder, er vel den dyre-gruppe der er mest udskældt, en holdning der måske ville ændre sig hvis man satte sig ind i deres forunderlige biologi.

Set med vores menneskeøjne er gedehamsene både skade- og nyttedyr. De kan finde på at æde af honningen fra bistadet og slå nogle af honningbierne ihjel til foder for deres egne larver. I frugtplantagerne kan de finde på at æde af frugterne og dermed beskadige høsten væsentligt. Derudover kender vi vel alle deres meget nærgående og irriterende sværmning omkring vores hoved, især om efteråret.

Men gedehamsene er ikke kun til skade, de kan med rette også betegnes som nyttedyr, de fanger nemlig et hav af forskellige fluearter og andre irriterende insekter som de fortærer i tusindvis. Desuden bestøver gedehamsene mange forskellige af vores vilde planter, deriblandt flere meget sjældne orkideer.

Gedehamsene ser fantastisk godt og bare nogle små hurtige bevægelser på mange meters afstand kan få dem til at reagerer aggressivt hvis man er for tæt på deres bo. Her gælder det altså som hos honningbien, at nærme sig med langsomme og rolige bevægelser hvis man skal på nært hold af disse insekter.
Deres lugtesans synes også at være usædvanlig god, og de kan muligvis registrerer kulilten i et dyrs udåndingsluft.

Gedehamsene er sociale insekter ligesom myrerne, honning- og humlebierne, disse fire grupper er de eneste sociale insekter vi har i Danmark.

Gedehamsenes biologi - etablering af boet (fase 1)
Til forskel fra honningbierne og myrerne overvintrer gedehamsfamilien ikke, kun dronningen overlever den kolde vintre, og her har de altså noget tilfælles med humlebierne.
Det sene efterår dør gedehamsehunnerne (arbejderne) og gedehamsehannerne (dronerne) af kulde, kun dronningen finder et vinterskjul hvor hun kan sidde i dvale til forårets komme.

Når dronningen kommer frem fra sit vinterskjul i april-maj måned, er det første hun gør at finde noget at æde. Derefter flyver hun ud for at finde et egnet sted til at etablerer et bo. Alle de gedehamse vi ser i april og første halvdel af maj måned, er altså dronninger.
Når dronningen har fundet et egnet sted til boet, flyver hun ud for at finde bygningsmateriale. Et gedehamsebo består af dødt træ der er tygget til en papiragtig masse. Massen fremkommer ved at gedehamsen afgnaver træet som den derefter tygger sammen med spyt. De gedehamse vi ser i det tidlige forår sidde og gnave i træ, er derfor dronninger der er ved at etablerer et bo, og dem vi ser gnave om sommeren er arbejdergedehamse.
Boet kan bygges mange forskellige steder, dette afhænger helt af hvad det er for en gedehamseart.

Familien dannes (fase 2)
Når dronningen har fået bygget de første celler i det nye bo, begynder hun at lægge æg i dem. Når æggene klækker, sørger hun selv for at fodre dette første hold larver op. Dette er det eneste tidspunkt i dronningens liv hvor hun bygger bo og fodre larver samtidigt, ligeså snart de første voksne arbejdergedehamse er flyveklar, overtager de bygningsarbejdet og fodring af de næste larver. Dronningen eneste mission fremover er nu kun at lægge æg.
Familien køre nu fra maj til august i højeste gear og hver eneste individ har en bestemt opgave og ved hvad det skal gøre. Det er i denne periode hvor vi faktisk ikke ser meget til gedehamsene, de har nemlig travlt med at finde bygningsmateriale til boet, insekter til larverne og nektar til sig selv fra alle de blomster der netop på denne årstid blomstrer overalt.

Familien går i opløsning (fase 3)
Som tiden går og efteråret nærmer sig, sker der en forandring af dronningens æglægning, noget der er årsag til at familien begynder at gå i opløsning - men at arten vil bestå.
Nogle af de æg dronningen nu lægger er ubefrugtede, de bliver til droner (hanner), det er disse der senere på efteråret skal befrugte de nye dronninger der også nu bliver produceret i boet. De nye dronninger fremkommer ved at nogle af larverne får meget mere føde end andre, derfor bliver de til dronninger.
De nye droner - der for øvrigt ikke kan stikke - og de nye ubefrugtede dronninger flyver nu væk fra boet og kommer ikke tilbage. Et eller andet sted derude bliver de nye dronninger nu parret med dronerne, der umiddelbart efter parringen dør.

Arbejderne i boet er nu begyndt at ændre adfærd, dette skyldes bl.a. at familien hurtigt bliver mindre og at de nye dronninger har udsendt duftstoffer som har blandet sig med den gamle dronnings. Duftstofferne i et gedehamsebo er meget vigtige for at opretholde et hierarki.
Det er på dette tidspunkt arbejdergedehamsene bliver meget agrarsive, forlader boet og gør det surt for os mennesker. De arbejder der bliver tilbage dør i takt med at kulden kommer.
De eneste gedehamse der nu er i live sidst i oktober, er de nye befrugtede dronninger. De begynder nu at lede efter et velegnet vinterskjul hvor de kan tilbringe de næste mange måneder, indtil de igen engang i april-maj kan flyve ud og starte en ny familie.

Nogle af de forskellige arter gedehamse
Der findes mindst 10 forskellige arter gedehamse i Danmark. De forskellige arter kan bl.a. kendes fra hinanden på en eller flere aftegninger i ansigtet, dette sted kaldes også for clypeus. Aftegningen kan dog afvige noget fra individ til individ indenfor samme art, og ligeledes kan aftegningerne ligne hinanden meget selv om der er tale om to forskellige arter. Aflæsning af ansigtsaftegningen må derfor i nogle tilfælde suppleres med fx sammenligning af størrelse og farve på dyret og afstand fra øjne til kindbakker. Men aflæsning af ansigtsaftegningen er dog en hurtig og let måde til bare nogenlunde at artsbestemme de fleste arter.
Dronerne kan skelnes fra dronningen og arbejderne på at dronerne har 13 led i følehornene, hvorimod de andre kun har 12.

Den almindeligste forkomne gedehams i Danmark er Almindelig Gedehams (Paravespula vulgaris). Almindelig Gedehams bliver 11-20 mm. lang og ligner dens slægtning Tysk Gedehams (Paravespula germanica) meget. Begge arter bygger normalt deres bo i jorden, men kan også bygge under tage, på lofter o.lig. Ansigtet har en sort anker-lignende aftegning.

Tysk gedehams (Paravespula germanica) er også meget almindelig og bygger også sit bo i jorden som Almindelig gedehams, gerne i gamle musehuller eller muldvarpegange, men kan som Almindelig Gedehams også finde på at bygge bo andre steder.
Tysk Gedehams måler 10-19 mm. og er dermed en anelse mindre end Almindelig Gedehams. Ansigtet har tre små sorte prikker. Boet der er lidt større end Almindelig gedehams, måler 20-30 cm. i tværsnit og rummer om efteråret hvor familien er størst, ca. 3000 individer.

Den største gedehams vi har i Danmark - ja i hele Europa - er Stor Gedehams (Vespa crabro). Dette imponerende store og smukke insekt, har tidligere været meget sjælden i Danmark og har kun kunne være at finde i den sydøstlige del af landet. Dette ser dog ud til at være ved at ændre sig, da den de seneste år er set i større og større antal, i særdeleshed i Østjylland.
Arbejderne af Stor gedehams kan blive op til 2,5 cm. og dronningen over 3,5 cm. Der findes ingen aftegninger i ansigtet.
Stor Gedehams levested er normalt gamle skove med mange hule træer som den bygger sit bo i, men den kan også finde på at bygge bo andre steder. Fælles for stederne er dog at der er et udhæng som fx under en garage, i skure og andre steder hvor boet har en form for tag over sig.
I de senere år er Stor Gedehams blevet mere og mere almindelig i vores skove, måske fordi man lader flere store gamle og hule træer stå til glæde for svampe og insekter. Mange af disse gamle træer byder på huller og kroge og er ideelle til at etablerer bo for Stor Gedehams. Den familie af Stor Gedehams der angreb adskillige skovgæster, i efteråret 2002 i Marselisborg skovene ved Århus, havde netop bygget bo i en gammel hul Bøg.
Stor Gedehams kan også bygge bo i jorden, men dette er ikke normalt.

En anden gedehams der er værd at nævne og som er afbildet her på siden er Skovgedehams (Dolichovespula sylvestris), der som navnet siger lever i skove. Man kan ofte finde den siddende på skovens skærmplanter eller på orkideer som de i særdeleshed føler sig tiltrukket af. Skovgedehams er en vigtig bestøver for mange af vores sjældne orkideer.
Skovgedehams bliver 11-18 mm. lang, ansigtet har højst 1 sort plet.
Dens bo der har form som en lille rund kugle, måler knap 10 cm. i tværsnit, den bygges frit hængende under grene af træer og buske.
Skovgedehams skulle ikke være så aggressiv som de tre foregående nævnte arter og ligeledes skulle dens stik heller ikke være så smertefuld.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk