Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Vandløbs- rapporter
Forskellige amter i Danmark har lavet flere rapporter omhandlende status for smådyrs faunaen i vores åer - her er nogle af rapporterne:

Vandløbsrapport over Århuså 1997 - pdf

Vandløbsrapport over Gudenå 1996 - pdf

Vandløbsrapport over Skjernå 1988-1997 - pdf

   Spørgsmål & Svar
Har du fundet et insekt eller andet småkræ du gerne vide hvad er, kan du indsende dit spørgsmål med foto eller videoklip af dyret til os.

Spørgsmål & Svar 2015
Spørgsmål & Svar 2014
Spørgsmål & Svar 2013
Spørgsmål & Svar 2012
Spørgsmål & Svar 2011
Spørgsmål & Svar 2010
Spørgsmål & Svar 2009
Spørgsmål & Svar 2008
 
  De danske arter Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Trichoptera - Vårfluer  
  Orden: Trichoptera (Vårfluer)  
  Opdateret d. 4.5.2011 Print denne side  
 
 
Larve af Skov-vårflue (Enoicyla pusilla). Den eneste af Danmarks 170 arter af vårfluer der lever på land.
Foto © danmarksinsekter.dk
I Danmark er der fundet 170 arter af vårfluer og nogle vil nok mene at de hører til nogle af de bedste bygningsingeniører der findes i insektverden.

Vårfluerne er som gruppe betragtet, blandt de yngste insekter, "kun" omkring 140-180 millioner år gamle. De er nært beslægtet med sommerfuglene. I Danmark kan voksne vårfluer dog let kendes fra sommerfugle på deres 2 par ret spinkle vinger der er dækket af små fine hår (det latinske navn Trichoptera betyder hårvinge). Bagvingerne er generelt mindre hårede og derfor mere gennemsigtige end forvingerne. I hvilestilling og set bagfra, holdes vingerne tagstillede over bagkroppen som et "A". Vingefanget kan varierer helt nede fra 5 mm. og helt op til 60 mm.

Vårfluer har ingen haletråde og de tynde følehorn, der ofte er lige så lange som forvingerne (hos en familie endda dobbelt så lange som kroppen), holdes i hvile fremstrakt foran insektet. Vinge- og kropsfarven er for det meste farveløse, oftest en sammenblanding af grå, brun og sort, ofte i spættede nuancer, gullige nuancer ses også. Munddelene er svagt udviklede, men benyttes hos en del arter til at "slikke" nektar eller honningdug. De voksne lever fra få dage til flere måneder (med sommerdiapause). Hos nogle arter foretager hannerne parringsflugt for at tiltrække hunnerne, hos andre bruges bankesignaler, mens hunnerne hos nogle arter udsender feromoner der lokker hannerne til.

Livscyklus hos vårfluerne er: æg - larve - puppe - voksent insekt (imago). Denne livscyklus er ofte etårig, men kan vare op til 3 år. Det kan være æggene der overvintrer, men ofte er det larven der tilbringer vintermånederne i vandet. Æggene lægges enkeltvis eller i geleagtige klumper under vand på fx sten, grene eller vandplanter og for i hvert fald en arts vedkommen, mellem blade på land.

Det er nok larverne man kender bedst, de udviser stor formrigdom. Fælles er dog veludviklede ben, samt to kroge i bagenden og - på de fleste arter - en række trachégæller langs kroppens sider. Deres evne til at bygge mobile huse, fremstillet i alle mulige størrelser og faconer, og af mange forskellige materialer (sand, sten, sivstykker, bladstykker, frø, andemad, små kviste, ren silke, sneglehuse, vandplanter, og m.m.), alt efter hvilken art der er tale om, er forunderlig. Husene bygges ved hjælp af silketråde, som produceres af kirtler i forbindelse med munddelene.
Andre arter bygger faste boliger fx slyngede rør på sten eller grenstykker.
Flere arter bygger deres egent fangstnet, beregnet til fangst af byttedyr, små alger eller partikulært dødt organisk stof.
Hos et par familier er larverne fritlevende rovdyr.
De algeædende larver af "mikrovårfluerne" (Hydroptilidae) er i de første larvestadier fritlevende, i de sidste husbyggende, de voksne dyr er her møllignende, ofte med vingefang under 10 mm.

Larverne udnytter mange typer føde. Mange spiser døde blade (fx i forbindelse med træernes løvfald), og et par arter endda dødt ved, nogle græsser alger af sten, nogle spiser fint detritus, og flere er rovdyr (i reglen de fritlevende).

Larverne findes i alle typer af ferskvand (vandløb, søer, vandhuller, kilder), nogle på grænsen mellem vand og luft, og en enkelt art er helt landlevende Skov-vårflue (Enoicyla pusilla). Enkelte arter kan leve i relativt salt brakvand.

Forpupningen sker hos de husbyggende arter i huset, hos de øvrige i et særligt puppekammer, der kan være bygget af silke, sandskorn, eller småsten, andre graver sig flere cm. ned i åens bund. Forud for klækningen bider puppen hul på huset og svømmer op til vandoverfladen, hvor det voksne insekt presser sig ud af puppehuden, i denne fase kan fluefiskeren opleve et fantastisk fiskeri efter stalling og ørred.

De fleste vårfluer er nataktive og tiltrækkes af lys, dette kan udnyttes ved at fange de voksne i lysfælder.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk