Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Litteratur
Hoffmeyer, Skat:
De danske spindere
Universitetsforlaget i Aarhus. København 1948.
Relaterede link
Lepidopterologisk Forening

   Spørgsmål & Svar
Har du fundet et insekt eller andet småkræ du gerne vide hvad er, kan du indsende dit spørgsmål med foto eller videoklip af dyret til os.

Spørgsmål & Svar 2015
Spørgsmål & Svar 2014
Spørgsmål & Svar 2013
Spørgsmål & Svar 2012
Spørgsmål & Svar 2011
Spørgsmål & Svar 2010
Spørgsmål & Svar 2009
Spørgsmål & Svar 2008
 
  De danske arter Forfatter: Uffe Terndrup  
  Taleporia tubulosa - Cigarsækspinder  
  Orden: Lepidoptera (Sommerfugle)  
  Familie: Psychidae (Sækbærere)  
  Art: Taleporia tubulosa (Retzius, 1783)  
  Opdateret d. 14.12.2010 Print denne side  
 
 
Cigarsækspinder (Taleporia tubulosa) hun.
Foto © Uffe Terndrup
I slægten Taleporia Hübner 1825, er hannens forvinger meget lange og smalle, med metalglans, og har kraftige frynser ved vingeranden. Vingerne har ofte et fint mønster især fremtrædende på forvingerne.
Følehornene er uden kamtænder, hovedet og palper er kraftigt behåret.

Larvesækken er meget karakteristisk, et lang cylindrisk rør udført at et meget bestandigt papagtig sejt materiale som er silke-iblandet plantemateriale, uden tvivl en af de stærkeste sækken blandt psychidae.
Larven er kraftig og stor med et karakteristisk spidst hoved og meget spise sorte ben. Larven kan selv som sækløs altid kendes fra den øvrige gruppe. Sækken kan sidde flere år efter dyret er klækket og bliver med tiden bevokset med lav, bagenden af sækken lukkes med tre flige, oftest er sækken kun meget sparsomt beklædt med rester af bøgens knobskæl eller lignende.

Hunnerne er vingeløse men med kraftige ben og lange følehorn, de kravler op på sækken efter klækningen og her foregår parringen.

Psychidae´-familierne var måske oprindelige vidt forskellige, men den nicheagtige nøjsomme levevis, hvor man oftest ikke bruger resurser på vinger til hunnerne har fået dem til at ligne hinanden.

Kendetegn
Hanvingefang 16-20 mm. lidt større end Psyche casta men kan altid kendes fra denne på de smallere vinger, og disses metalglans. Vingerne er lysebrune med et brunt netmønster således at vingerne virker gråbrune. Forvingens bagkant har et karakteristisk sving og en gul plet hvor denne når vingernes frynser, bagvingerne gråbrune med kraftige frynser. Kroppen lang men lille i forhold til dyrets vingefang. Hovedet har gule hår på oversiden. Følehornene er lange uden eller meget små kamtænder og når ud til midten af forvingen. Bagbenene meget lange med 4 kraftige sporer.

Hunnen er kraftigt og pølseformet/rørformet. Analulden ved læggebrodden er kraftig og sidder som et gråt skørt hele vejen rundt, afsluttet med lysere uld mod spidsen. Normalt er hunnen ca. 7 mm. lang fra hoved til læggerørsspids og har en diameter fra 1,9-2,0 mm., modsat mange af de mindre psychidae hunner med ben krummer hunnen ikke kroppen. Kroppen er lys svagt lysebrun på bug og sider med mørkere partier på ryggen. Den har lysebrune hår på siderne. Der er normalt ingen eller kun svag antydning af vinger men også her kan naturen overraske. Jeg har klækket en hun med 2-3 mm. lange vingestumper med tydelige for- og bagvinger. Dette kunne indikere at hunnen oprindelig har haft vinger, ja den kunne måske også flyve?

Følehornene er korte og hovedet stort med tydelige øjne, forkroppen er større end hos de øvrige psychidae og tydeligt markeret. Benene er kraftige med kløer og holder utroligt godt fast på sækken. Læggebrodden er kort og kan skydes ud fra et læggerøret således at æggene kan placeres i sækken. Hunnen kravler op på sækken efter klækningen. Denne foregår ved at puppehuden kort forinden skydes halvvejs ud af sækken.

Biologi
Udviklingen er etårig. Forster & Wohlfart omtaler ssp. bavaralta der har en toårig udvikling, men toårig udvikling er ikke kendt fra Norden. Efter klækningen lever de små larver på jorden og i den lavere vegetation og lever af denne.

De fuldvoksne larver overvintre i sækken og i det tidlige forår slutningen af marts, primo april, når solen har fået magt begynder larverne at kravle op på træstammer især bøg, men også pæle, huse og mindre buske, græsstrå, lyngplanter mv.. Larverne lever ikke i kolonier, men der kan ofte være trængsel på bøgestammerne, 10-20 stykker er ikke ualmindeligt, de kravler ofte op i en højde på 2-2,5 meter. De kravler ihærdigt og når ofte op i forpupningshøjde samme dag, og spinder sig hurtigt fast til forpupning. Det er ikke usædvanligt at finde fastspundne sække så tidligt som den 23/3, selv efter et koldt forår.


Taleporia tubulosa, han. Foto © danmarksinsekter.dk


Undertiden forekommer der hyppighedsår, hvor larverne i det tidlige forår træffes i antal i alle løvskove, i 1961 forekom den i Danmark således i mængder overalt i det østjyske område, mange af stederne er den kun set sporadisk siden. Forbavsende få i 1961 var snyltestukket. Selv når der er hyppighedsår er hunnerne sjældne, ofte i forholdet 1-30 eller 1-50.

Normalt vil der af sække fra områder uden træer klække flere hunner end hanner, undertiden kun hunner, men populationer fra disse områder er ikke partenogenetiske, for hunnerne lokker som normalt.

Når hunnerne klækker sætter de sig på sækken, men flyvningen og parringen sker sent på dagen. Lejlighedsvis kommer hannen til lys i antal, især fra vestkysten kan den lejlighedsvis optræde i antal.

Larve og sæk
Larven kan findes fra midt i marts og april ud. Sækken er cylindrisk 15-20 mm. og meget lang og mangler store beklædningsstykker som andre psychidae, der kan dog forekomme sandkorn, lichener (slåenlav) rester af bøgens knobskæl og ofte gror der grønalger på sækken. Materialet er kraftigt og består af en meget stærkt blanding af silke og papirmasse (tygget plantefibre). Sækmaterialet er meget bestandigt og sækken kan findes fastspundet flere sæsoner efter klækningen delvis overgroet af de lichener som larven i sin tid fastspandt, på udsatte steder med sol bliver sækken fuldstændigt afbleget og gråhvid.

Den rørformige sæk er så karakteristisk med de spidse "hoved-" og den trekfligede lukkeanordning i bagenden, at den altid kan adskilles fra de øvrige Psychidaesække. Larverne har meget spidse ben og hovedet er også karakteristisk, så man ved altid at det er en Talaporia man står over for.

Levested
I Danmark lyse bøgeskove med meget lidt bundvegetation, fyrreskove, løvskove med normalt bunddække, soleksponerede klippeområder med græs og lave planter, heder og den grå klit, lyse overdrevsområder samt i udkanten eller i sommerhus-områder når disse ikke har mistet deres oprindelige vilde vegetation.

Prædatorer
Den snyltes af en snyltehveps, og kan være stukket op til 98 %. Ved enligt stående træer bliver den efterstræbt af biller især løbebiller, som i løbet af få dage kan tage alle sække.

Udbredelse
Den er normalt almindelig i alle dele af landet, men er sjældnere i Vestjylland og der mangler oplysninger om fund fra mange områder.

I Sverige er den fundet i alle landsdele på nær mindre øer og i det alle nordligste dog forekommer den i Torne lappmark.

I Norge og Finland er den almindelig i lavlandet men bliver tilsvarende sjældnere mod nord.

Lignende nordiske arter:
Talaeporia borealis: Arten findes længst mod nord i Sverige, Norge og Finland.

Talaeporia politella: Afløser begge arter i Alperne men findes i Østeuropa side om side med T. tubolosa, såvel sæk som Imago kan kun vanskeligt adskilles fra T. tubolosa. Hunnen er mere rødbrun og hannen er mere grå med kun få tegninger.

Flyvetid
Flyvetiden strækker sig fra midt i april til midt maj.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk