Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Litteratur
Michael Chinery (på dansk v. Henrik Enghof):
Vesteuropas Insekter
Gads Forlag 1987.

   Spørgsmål & Svar
Har du fundet et insekt eller andet småkræ du gerne vide hvad er, kan du indsende dit spørgsmål med foto eller videoklip af dyret til os.

Spørgsmål & Svar 2015
Spørgsmål & Svar 2014
Spørgsmål & Svar 2013
Spørgsmål & Svar 2012
Spørgsmål & Svar 2011
Spørgsmål & Svar 2010
Spørgsmål & Svar 2009
Spørgsmål & Svar 2008
 
  De danske arter Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Siphonaptera - Lopper  
  Orden: Siphonaptera (Lopper)  
  Opdateret d. 14.1.2011 Print denne side  
 
 
Fuglekasser kan vrimle med fuglelopper, og når man renser dem eller går forbi dem, kan man let få lopperne på sig. Foto © danmarksinsekter.dk
Lopper er små vingeløse insekter der lever som parasit ved at suge blod fra pattedyr og fugle. Der findes 60 loppearter i Danmark.

Lopper har fuldstændig udvikling fra æg over 3-4 ormeagtige, fritlevende larvestadier, larven i det sidste stadium spinder en kokon af silketråd og forpupper sig. Fra puppen klækker det voksne individ. Lopper er brune eller sorte, 1-5 mm. lange og suger blod på pattedyr eller fugle. Lopper har stikkende-sugende munddele, er sammentrykte fra siden og mangler vinger. Tredje benpar er kraftige springben med bånd af et særlig elastisk protein, resilin, der gør det muligt for lopper at foretage imponerende hop i forhold til deres størrelse.

De forskellige arter lever hos bestemte værter, som de suger blod på, og i hvis omgivelser og reder loppernes larver kan leve.
Menneskeloppen (Pulex irritans) er den eneste art, der specifik bruger mennesket som vært, dvs. lever på mennesker. Menneskeloppen er sjælden i Danmark, men almindelig i Sydeuropa.

Katteloppen (Ctenocephalides felis) er almindelig på både katte og hunde i Danmark. Bid af kattelopper kan være årsag til kraftige overfølsomhedsreaktioner i huden på såvel katte som hunde. Kattelopper suger også gerne blod på mennesker, og biddene ses i grupper på ankler, og hvor tøjet sidder stramt til huden. Mens kattelopper mest er et efterårsfænomen, så skyldes loppebid i april-maj næsten altid Fuglelopper (Ceratophyllus gallinae), der har overvintret som pupper i forladte fuglereder. På minkfarme er Egernlopper (Ceratophyllus sciurorum) et problem, dels forstyrrer de de voksne mink, dels kan de suge så meget blod, at hvalpene får blodmangel.

Også rotter, mus, flagermus m.m. har deres lopper, men de bider sjældent mennesker. En vigtig undtagelse er den tropiske rotteloppe (Xenopsylla cheopis) og andre lopper, der overfører sygdommen byldepest (den sorte død) fra gnavere til mennesker, og hvor der sker en opformering af pestbakterien (Yersinia pestis) i loppens tarm. I troperne kan man blive plaget af sandloppen (Tunga penetrans), den 1 mm store, befrugtede hun borer sig ind i fodsålen og gennemfører sin graviditet der. Når æggene modnes, bliver sandloppen som en ært i størrelse, inden æggene afgives til det fri, og loppen dør.

Fuglelopper ligner kattelopper og forveksles ofte med disse. Fuglelopper suger blod fra fugle, men kan lige som kattelopper - også angribe mennesker i mangel af bedre. Fuglelopper kan dog ikke leve og formere sig på mennesker eller i menneskeboliger.
Den voksne fugleloppe er ca. 3 mm. lang, mørkebrun og fladtrykt fra siden. Den har tre par ben, og det bageste benpar er springben, som gør den i stand til at springe op til 30 cm. i ét hop. Fugleloppen lægger sine æg løst i fuglenes redemateriale. Fra ægget klækkes larven, og fugleloppens larve kan kun udvikle sig i fuglereder. Den lever af forskelligt organisk materiale, der findes i fuglereden, bl.a. de voksne loppers ekskrementer, som består af ufordøjet blod. Når larven er udvokset, spinder den en kokon, og i denne kokon sker forvandlingen til voksen fugleloppe.
Fuglelopperne overvintrer i rederne i deres kokon. Der kan være flere hundrede i en enkelt rede, og de bryder normalt ud af kokonen i april måned, når temperaturen stiger. Fremkomsten stimuleres ved rystelser, som fx når der kommer fugle i reden, eller hvis man piller ved den. Kommer der ikke fugle i reden, begynder lopperne at forlade den efter nogle dages forløb. De vandrer normalt opad, men sætter sig efterhånden til ro, vendt mod lyset. Hvis en fugl pludselig kaster en skygge på en ventende loppe, udløses springet, og er loppen heldig, lander den på fuglen. Mange af dem vil naturligvis ramme ved siden af og ende på jorden, hvor de på samme måde sætter sig klar til at springe på forbipasserende dyr eller mennesker.
Fuglelopper kan trænge ind i huset direkte fra fuglereder, som sidder under taget, i en trækkanal eller andre steder i eller på huset. Hønsehuse kan også vrimle med fuglelopper og herfra bæres ind i huset.
I visse tilfælde kan det kræve et mindre detektivarbejde at finde ud af, hvor fuglelopperne stammer fra. Forklaringen kan være, at man blot en enkelt gang om dagen passerer en forladt solsorterede, fx i en carport, eller et af familiens børn leger i en hule, hvor der sidder en rede.

Om foråret får mange insektstik, specielt på benene og rundt om taljen - dette er typiske steder for fugleloppebid. Lopperne vågner til nyt liv, når varmen kommer tilbage efter en kold vinter. Der er stor individuel variation med hensyn til hudreaktionen på loppebid. Nogle får store reaktioner og kraftig kløe over længere tid, andre mærker lidt eller intet til dem. Hvis årsagen til lopperne ikke fjernes, vil man blive bidt igen og igen.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk