Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

   Foto efterlysning !
Denne art mangler vi et godt foto af. Vil du hjælpe med at få afbilledet denne art, kan du sende dit foto til:
info@danmarksinsekter.dk

Dit foto skal helst være det originale, vi tilpasser det så det passer til websiden.

Dit foto bliver kun brugt på www.danmarksinsekter.dk og du kan til enhver tid bede om at få det slettet.

Dit navn vil selvfølgelig stå som © fotograf under foto.

  Relateret information
Litteratur
Hoffmeyer, Skat:
De danske spindere
Universitetsforlaget i Aarhus. København 1948.
Relaterede link
Lepidopterologisk Forening
 
  De danske arter Forfatter: Uffe Terndrup  
  Siederia cembrella  
  Orden: Lepidoptera (Sommerfugle)  
  Familie: Psychidae (Sækbærere)  
  Art: Siederia cembrella (Linnaeus, 1761)  
  Opdateret d. 20.12.2010 Print denne side  
 
 
Anden navngivelse
= S. listrella (Linnaeus, 1758)

Tidligere kaldte vi den Siederia pineti men det beror på en fjelbestemmelse/forveksling, idet Siederia pineti er en sydligere art. Peter Hättenschweiler i Schweiz bemærker dog i 1997 at Siederia pineti muligvis er en sydlig form af Siederia cembrella.

Slægten Siederia Meier, 1953 ligner meget Dahlica men hannerne har en spore på forbenene. Dækskællene på forvingerne er meget brede. Hunnerne er meget forskellige fra Dahlica gruppen og helhedsindtrykket er mere over i retning af P. tubulosa, store lange hunner med tydelig endeuld.

Kendetegn
Hannens vingefang er 14-15 mm. lidt større end Dahlica lichenella, men kan altid kendes fra denne på de mørkere vinger med pletmønster og nogen metalglans. Vingerne er gråbrune med lyse skæl i pletmønster især langs forvingen bagkant og yderste vingedel. Vingeskællene* er i 3 typer meget forskellige fra Dahlica lechinella og kan bruges til adskillelse, især de store skæl fra forvingens midterområde er meget karakteristiske. Forvingens forkant er svagt konkav, bagvingerne er ensfarvet lys gråbrun med kraftige frynser. Kroppen er slank og lille i forhold til dyrets vingefang.

Hovedet har en kraftig behåring og meget store øjne. Følehornene er lange uden kamtænder og når ud til midten af forvingen. Bagbenene er meget lange med 4 kraftige sporer. Forbenene har i modsætning til Dahlica lichenella en kraftig sporer*. Variation: hanner fra Fjeld Skov er mere brogede en hanner fra Sejs.

Hunnen er kraftigt og lang næsten som en lille P. tubolosa, men 5-6 mm. Analulden er skinnende hvid og når ikke rundt, men er koncentreret på bugsiden. Normalt er hunnen kun med svag krumning, modsat Dahlica lichenella. Kroppen er lys svagt lysebrun på bug og sider med mørkere partier på forkrop, den er svagt behåret på siderne.

Følehornene er korte og hovedet stort med tydelige øjne, forkroppen er tydeligt markeret. Benene er kraftige med kløer og holder godt fast på sækken. Læggebrodden er kort og kan skydes ud fra et læggerøret der er gennemsigtigt. Hunnen kravler op på sækken straks efter klækningen og sidder lige over den udskudte puppehud.

Til at adskillelse arten fra Dahlica lechinella kan man bruge et af de karaktertræk der er mærket*

Biologi
Udviklingen er en-toårig*. Efter klækningen lever de små larver på stammerne af grønalger.
Små førsteårs larver er normalt kun 1-2,5 mm. i marts-april efter første overvintring. Jeg har ofte fundet dem i Fjeld Skov men aldrig i Sejs.

De fuldvoksne 2. årslarver overvintre i sækken i skovbunden ved foden af det træ, hvor de levede på det første år. I det tidlige forår ofte midt i marts, begynder larverne at kravle op på træstammer især bøg, men også eg og birk og andre træer med grønalger kan bruges, men i Danmark er det hovedsaglig de nævnte. Larverne lever ikke i kolonier, men der kan ofte være mange på bøgestammerne, 10-30 stykker er ikke ualmindelige, de kravler ofte op i 1-2,5 m. over jordoverfladen.

Selv når den er almindelig er hunner sjældne, ofte i forholdet 1-30 eller 1-40. Når hunnen klækker efter kl. 22:00 sætter de sig på sækken, men flyvningen og parringen sker tidligt på dagen. Jeg har ofte fundet dem i parring om morgenen også efter en kold nat, et gennemgående træk for mange "små" Psychidae der i Alperne flyver tæt på snegrænsen i det allertidligste tøbrud.

I Danmark flyver den i tidlige år i de sidste dage af april, men normalt først i begyndelsen af maj. Begge køn findes på stammerne i solskin især først på dagen. Lejlighedsvis kommer hannen til lys.

Larve og sæk
Laven kan findes fra midten af marts og april ud. Larven er lys med sort hoved* (hovedet hos Dalica gruppen er brunt) og sortgrå bagkrop, kraftig og meget forskellig fra Dahlica der er kastaniebrune.

Sækken er 7-8 mm., trekanten, men virker cylindrisk, idet kanterne ikke er så markante som ved Dahlica og kanterne kan kun ses på den midterste del af sækken. Sækken har dog oftest en flad markeret tydelig bred underside, med få fastspundne emner.
Sækken er tæt beklædt med sandkorn og mørke barkstykker og barkstykker med grønalger, og kan være domineret af lysegrønne og enkelte rødbrune lichener (lav fra træer). De lysegrønne er pruinastri og farven kendes fra større lavpartier på bøg. Især kan den markerede rygkam og forenden være domineret af lichener, men sækken mangler markante større plantestykker. Efter de er fastspundet på sækken gror såvel grønalger som lichener videre, men farven forsvinder delvis på tørre sække i samlinger. Der er således tale om en symbiose mellem lichenerne og larven, lichenerne kan på den måde spredes på stammen. Oftest blæser sækken dog af inden og spredningen er dermed ukontrolleret. Sækken spidser til i hovedenden og er skråt afskåret således at sækken når længere frem over larvehovedet, tre flige lukker i bagenden, men de er ikke markante.

Levested
I Danmark lyse bøgeskov, især skovbryn samt kuperet terræn med 3-4 store træer omgivet af ungskov.

Prædatorer
Forbavsende få er snyltestukket, den snyltes af en snyltehveps. Røde skovmyrer kan efterstræbe larven især i opkravlingsfasen, måske har arten tilpasset opkrybningen til at foregår før temperaturen er høj nok til at skovmyrerne er aktive. Større dyr som spætmejser og mejser finder sækken selvom den kan sidde ekstremt camoufleret i barkrevner.

Udbredelse
Den blev i Danmark første gang meldt af Gorm Pallesen FLORA og FAUNA 1964, 70 årgang 3. hæfte, hvor den bliver korrekt adskilt fra Dahlica lichenella men kaldt Siederia pineti. Gorm og mange andre fandt den i 1960 ved Sejs, hvor den er genfundet i antal siden. I 1964 finder Knud Larsen den i Rye Sønderskov og overraskende en enkelt i Løvenholm og Uffe Terndrup genfinder i 1965 den i antal i Fjeld Skov, hvor den siden har haft den konstant bestand på flere adskilte småbiotoper. Den er både i Sejs og fjeld gået meget tilbage og kan kun vanskeligt findes, dels fordi bøge- og birketræerne fældes eller der bliver for mørkt. Jeg har aldrig fundet den på fyr men birk, bøg og eg.

Siederia pineti er en art der minder meget om Siederia cembrella, men den er knyttet til fyrreskove og findes bl. a. i Alperne.

I Sverige er Siederia cembrella kun kendt fra det syd- og østlige områder Skåne, Halland, Blekinge Småland, Øland, Södermanland, Uppland. Norge i de sydlige egne. Finland kun i de sydlige egne.

Flyvetid
Flyvetiden er fra midt i maj og juni ud.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk