Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Litteratur
Hoffmeyer, Skat:
De danske spindere
Universitetsforlaget i Aarhus. København 1948.
Relaterede link
Lepidopterologisk Forening

   Spørgsmål & Svar
Har du fundet et insekt eller andet småkræ du gerne vide hvad er, kan du indsende dit spørgsmål med foto eller videoklip af dyret til os.

Spørgsmål & Svar 2015
Spørgsmål & Svar 2014
Spørgsmål & Svar 2013
Spørgsmål & Svar 2012
Spørgsmål & Svar 2011
Spørgsmål & Svar 2010
Spørgsmål & Svar 2009
Spørgsmål & Svar 2008
 
  De danske arter Forfatter: Uffe Terndrup  
  Psyche crassiorella - Gulhoved græssækspinder  
  Orden: Lepidoptera (Sommerfugle)  
  Familie: Psychidae (Sækbærere)  
  Art: Psyche crassiorella (Bruand, 1851)  
  Opdateret d. 14.12.2010 Print denne side  
 
 
Sæk af Psyche crassiorella (jutlandia) - Dråby stammen. Foto © Uffe Terndrup
I slægten Psyche Schrank 1801, er hannen vinget, hunnen uvinget, ligner såvel Proutia som Bruandia meget, der er 9 arter i gruppen heraf forekommer 2 arter i DK. Hunnen har ben, følehorn og øjne, når de er klækket, kravler de ud på sækken. Følehornene er lange op til 50 % af vingelængden med markante kamme. Spore på forbenene, af forskellig længde hos de forskellige Psyche-arter. Vingerne er ensfarvet brune med glans i kraftig lys med markante frynser på såvel for- som bagvinger.

Sækken er cylindrisk og altid beklædt med græsstængler og græsblade, men sækken er smal fortil og stråene stritter mod bagenden modsat arter af gruppen Epichnopterix, der er mere cylindriske i hele længden.

Nominatformen
Efter den Svenske udbredelse må det nærmere undre hvorfor arten har så relativt få ynglebiotoper i Danmark, på disse er den til gengæld meget talrig og næsten ikke snyltestukket.

Biotoperne i Sverige for nominatformen Psyche crassiorella er lysåbne løv og fyrreskovsområder, der mere minder om Psyche casta's biotoper i Danmark, men også på kystnære klippebiotoper der kan minde om de Bornholmske. Den er vidt udbredt, men bliver sjældnere mod nord, men når dog helt op i til Norrbotten og Torne lappmark.

Arten er også fundet i Norge og Finland.

Kendetegn
For nominatformens hanner er vingefanget 12-16 mm., middeltallet for vingefanget er større end middeltallet for Psyche casta. Vingerne chokoladebrune og forvingerne med meget bløde kurver, men ikke så rundvinget som Epichnopterix plumella, der er mindre og mere sort. Kamme på antennen 21-25 stk. afhængig af dyrets størrelse.

Hunnen har et lys markering bag hovedet, der hos Psyche casta altid er brun, et helt engyldigt kendetegn. Analulden ved læggebrodden er kraftig og sidder som et gråt skørt hele vejen rundt, (Analulden ved Psyche casta er hvid og krøllet).
Normalt er hunnen kun svagt krum modsat Psyche casta der levende krummer sig voldsomt, især hvis man tager den af sækken. Kroppen er lys svagt rødbrun på bug og sider med mørkere partier på ryggen, hunnen har svagt behåring spredt på kroppen.

Hunnen smider altid hoved- og følehornsdelen fra puppehylsteret og særdeles livlige modsat mange andre Psychidae.

Larve og sæk
Sækken er cylindrisk og altid beklædt med græsblade og dele af strået, mange sække har kun strå og virker meget tykke og robuste, især diameteren på hunsækkene kan være op til 2 x sækken for Psyche casta.



Psyche crassiorella (Den Bornholmske stammen)

Typen er i DK kun fundet på Bornholm.

Biologi
Udviklingen er etårig. Hunnen lægger æggene i egen sæk. Efter klækningen starter de små larver straks på at lave deres sæk, der i starten mest består af morens sæk senere af dele af græsblade. Efterhånden bliver sænkmaterialet grovere og grovere med dele af kraftige stå som hovedbestanddel.
Larverne lever overvejende af forskellige græsser, men også blade på træer og buske kan bruges. De lever enkeltvis, men kan når de pupper opsøge de samme pæle. Kønsfordelingen ved klækning er 50% han/hun. I ab. ovo. forløb er der ikke konstateret græsser som Bornholm-larverne ikke accepterer. Man kan for at forcere væksten med fordel bruge blade fra buske og træer. Deres levevis er knyttet til de lavere regioner og sækmateriale og ernæringen er overvejende forskellige græsser.
Larverne overvintre i sækken ca. 3-4 mm, jo større sæk jo bedre klarer de vinteren. I det tidlige forår, når solen har fået magt begynder larverne igen af tage føde til sig og især at udvide sækken.

Kendetegn
Vingefang er 15-17 mm. Vingerne chokoladebrune som Nominatformen og forvingerne med meget bløde kurver. Kamme på antennen 17-20 stk. afhængig af dyrets størrelse.

Larve og sæk
Larven kan findes i sidste halvdel af maj og første halvdel af juni. Larverne er som voksne mørke-brune med gulstribet hoved. Når larven er fuldvoksen engang sidst i maj først i juni spinder den sækken fast på græsstrå, og kan kravle højt op på pæle, store sten, klipper, træer og hvad der måtte være til rådighed.
Larverne kan givet fornemme genstande der rager op, ved synets hjælp for der kan ofte være tendens til sammenklumpning med mange sække på samme pæl, pælematerialet er underordnet.
Hansækken sidder lavt og skjult i vegetationen. Når hannen klækker sætter den sig på græsstrå, men flyvningen og parringen sker sent på dagen. Lejlighedsvis kommer hannen til lys.

Levested
I Danmark kystnære soleksponerede klippeområder med masser af græs og lave planter, til denne type hører de Bornholmske kystområderne fra Hammerknuden i nord og langt ned på østkysten. Normalt er biotoperne rene Psyche crassiorella uden indblanding af Psyche casta.

Prædatorer
Den snyltes af samme snyltehveps som Psyche casta.

Flyvetid
Flyvetiden er juni og første halvdel af juli.



Psyche crassiorella - jutlandia (Dråby stammen)

Typen er kun fundet ved Dråby.

Biologi
Larverne er monofage på håret høgeurt. Larven er derfor forgæves eftersøgt på skrænterne og tilstødende arealer til habitaten, hvor der ikke gror høgeurt. Larverne lever i kolonier, hvor foderplanten gror imellem rullestenene og hvor muldlaget kun kan anes. Af sække indsamlet ved Dråby var over 94% af de klækkede dyr hunner selvom de er indsamlet som kravlende larver, store såvel som små sække i 2 perioder, i begyndelsen og slutningen af larvernes aktivitetsperiode.

Larverne overvintre i sækken næsten fuldvoksen. I det tidlige forår, når tjærenellikerne blomstre og D. filigamma flyver d.v.s. ultimo maj primo juni, bliver larverne meget aktive. De spiser i pauserne, resten af tiden bruger de til at udvide sækken. Hunlarven sidder synligt på pæle og rullesten. Hansækken sidder dybt nede imellem rullestene og undertiden også på undersiden af større sten.
Når hannen klækker sætter de sig til ro, og flyver sent på dagen og i skumringen hvor parringen sker.

Kendetegn
Vingerne er gråbrune i modsætning til nominatformen og vingefanget 15-19 mm., 1-1½ mm. større end den Bornholmske stamme. Kamme på antennen 15-18 stk. afhængig af dyrets størrelse.

Larve og sæk
Larven kan findes i sidste halvdel af maj og første halvdel af juni. Larverne fra Dråby er som voksne mørkebrune med gulstribet hoved, men det er et gennemgående udseende for de fleste Psychi-daelarver. Sækken er kraftigere og større end nominatformen fra Bornholm, især hunsækken er meget imponerende og ca. 2 x castasækken med meget grove græsstrå.

Levested
Arten blev fundet som ny for Jylland den 12-06-1970 på stranden ved Dråby af Erik Overgaard og Uffe Terndrup. Biotopen er meget forskellig fra biotopen på Bornholm. Området er en øst-vendt flad forstrand med mange rullesten og spredte bevoksninger af græs, engelskgræs, limurt, tjærenelliker, mos og især håret høgeurt.
Området ligger delvis i læ for vestenvinden, da der på noget af strækningen ligger en markant havskrænt stik vest. Sækkene sad i hundredvis på telegrafpælene og i de stensamlinger der var omkring disse, men kun på forstranden i et bælte på 100 m. mellem de to grusveje der følger kystlinien. Der blev kun fundet enkelte sække langt fra pælene. Hansækken kunne sidde meget dybt nede imellem rullestene, man undredes over at der var føde og plads til så kraftig population. Siden har vi genfundet den i antal, men telegrafpælene er fjernet, derfor er det afgørende at komme medens larverne endnu kravler. Har de først spundet sig fast kan den kun findes enkeltvis.

Prædatorer
Jutlandia-stammen er meget sjældent snyltet af en flue.

Flyvetid
Flyvetiden er juni og første halvdel af juli.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk