Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Litteratur
Michael Stoltze:
Danske dagsommerfugle
Gyldendal 1996.

H. J. Henriksen
og Ib Kreutzer:
Skandinaviens dagsommerfugle i naturen
Skandinavisk Bogforlag - Odense 1982.
Relaterede link
Lepidopterologisk Forening

   Spørgsmål & Svar
Har du fundet et insekt eller andet småkræ du gerne vide hvad er, kan du indsende dit spørgsmål med foto eller videoklip af dyret til os.

Spørgsmål & Svar 2015
Spørgsmål & Svar 2014
Spørgsmål & Svar 2013
Spørgsmål & Svar 2012
Spørgsmål & Svar 2011
Spørgsmål & Svar 2010
Spørgsmål & Svar 2009
Spørgsmål & Svar 2008
 
  De danske arter Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Pieris napi - Grønåret Kålsommerfugl  
  Orden: Lepidoptera (Sommerfugle)  
  Familie: Pieridae (Hvidvingefamilien)  
  Art: Pieris napi (Linnaeus, 1758)  
  Opdateret d. 14.12.2010 Print denne side  
 
 
Grønåret kålsommerfugl kan forveksles med lille kålsommerfugl, men kendes fra denne på bl.a. små gråsorte trekanter ved vingesømmene på oversiden af forvingerne. Foto © danmarksinsekter.dk
Grønåret Kålsommerfugl er udbredt og almindelig over hele landet. Det er én af vores i alt tre arter af kålsommerfugle. Grønåret Kålsommerfugl er den "gode" af vores tre arter kålsommerfugle, da larven lever på løgkarse og andre vilde korsblomster, og ikke på havekål som stor og lille kålsommerfugl gør.

Kendetegn
Larven kan findes fra juni til midten af november. Den er ca. 25 mm. lang, grøn til brun olivenfarvet med hvidgrøn sidelinie. Tyndt og kort behåret. Larven æder gerne skulper, blomst og blade.

Vingefang 37-53 mm. Hos begge køn er grundfarven på vingerne hvid, desuden har begge køn gule bagvingeundersider med grågrønne årer - deraf navnet. Hunnen har 2 sorte pletter på oversiden af hver forvinge, disse mangler hos hannen som i 1. generation ingen har, og i 2. generation har en på hver forvinge.

Grønåret kålsommerfugl kan forveksles med lille kålsommerfugl, men kendes fra denne på små gråsorte trekanter ved vingesømmene på oversiden af forvingerne. Det bedste kendetegn er dog bagvingernes underside der er gule med grågrønne årer.

Biologi
Arten har 3 måske 4 generationer om året. Hannen er fremme en uge før hunnen.

Ægget er gult, længderibbet og tøndeformet, og lægges enkeltvis på blade og stængler af Agerkål (Brassicae campestris) og andre korsblomstrede (Cruciferae).

Puppen er grøn eller lys sandfarvet, alt efter det underlag den sidder på. Puppen overvintrer.

Levested
Arten findes overalt i landet, både i dyrket land, skov, kyst, haver og parker.

Flyvetid
Flyvetiden starter fra midten af april og strækker sig til midten af oktober.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk