Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

   Foto efterlysning !
Denne art mangler vi et godt foto af. Vil du hjælpe med at få afbilledet denne art, kan du sende dit foto til:
info@danmarksinsekter.dk

Dit foto skal helst være det originale, vi tilpasser det så det passer til websiden.

Dit foto bliver kun brugt på www.danmarksinsekter.dk og du kan til enhver tid bede om at få det slettet.

Dit navn vil selvfølgelig stå som © fotograf under foto.

  Relateret information
Litteratur
Anders Nilsson:
Aquatic Insects of North Europe.
Apollo Books 1996.

Peter Wiberg-Larsen:
Slørvinger og Døgnfluer.
Miljøstyrelsen 1984.
Vandløbs-rapporter
Forskellige amter i Danmark har lavet flere rapporter omhandlende status for smådyrs faunaen i vores åer - her er nogle af rapporterne:

Vandløbsrapport over Århuså 1997 - pdf

Vandløbsrapport over Gudenå 1996 - pdf

Vandløbsrapport over Skjernå 1988-1997 - pdf
Video
Mayfly - a life story
 
  De danske arter Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Paraleptophlebia submarginata  
  Orden: Ephemeroptera (Døgnfluer)  
  Familie: Leptophlebiidae  
  Art: Paraleptophlebia submarginata Stephens, 1835  
  Opdateret d. 27.8.2011 Print denne side  
 
 
Anden navngivelse
= Paraleptophlebia castanea (Pictet, 1843)

Paraleptophlebia submarginata er kendt fra hele landet bortset fra Bornholm. Den er udbredt og forholdsvis almindelig i Jylland, hvor den er kendt fra de fleste store vandløbssystemer.

Den er ligeledes udbredt i størstedelen af Europa incl. Storbritannien, Skandinavien, Baltikum og Rusland.

Kendetegn
Nymfens er gråbrun 10-12 mm. Antennerne halvt så lange som kroppen. De 7 par gæller ens, hver bestående af 2 smalle gælleblade, der er trådformet udtrukket i spidsen. De 3 haletråde er lige lange og tydeligt længere end kroppen. De holdes i levende live vidt adskilte.

Subimago er en mellemstor til stor døgnflue. Kroppen er chokoladebrun og vingerne er mørkebrun og lysebrun spættede, med et større lysebrunt område i midten af forvingerne.

Imago har samme chokoladebrune krop, men glasklare vinger. Kroppen er 9-12 mm. Hannens haletråde 12-15 mm., hunnens 9-12 mm. Vingerne på begge køn måler 12-14 mm.

Paraleptophlebia submarginata bliver af engelske fluefiskere kaldt "Turkey Brown".

Biologi
Arten er ret følsom over for organisk forurening og findes for det meste især i de mellemstore vandløb hvor forureningsgraden ikke overstiger II-III. Arten synes i fremgang i Danmark (2011).

Levested
Paraleptophlebia submarginata findes både i små og store vandløb, hvor strømmen er langsom. Den er ofte hyppig på steder med vegetation og henfaldende plantedele og findes typisk langs bredder med groft detritus.

Flyvetid
Arten har 1 generation om året. De voksne har flyvetid i maj-juni, og nymferne træffes fra september og frem til det tidspunkt hvor imago flyver.

  Se alle arter i ordenen Ephemeroptera (Døgnfluer)    

Åben alle arter | Luk alle arter
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk