Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Litteratur
Michael Chinery (på dansk v. Henrik Enghof):
Vesteuropas Insekter
Gads Forlag 1987.

   Spørgsmål & Svar
Har du fundet et insekt eller andet småkræ du gerne vide hvad er, kan du indsende dit spørgsmål med foto eller videoklip af dyret til os.

Spørgsmål & Svar 2015
Spørgsmål & Svar 2014
Spørgsmål & Svar 2013
Spørgsmål & Svar 2012
Spørgsmål & Svar 2011
Spørgsmål & Svar 2010
Spørgsmål & Svar 2009
Spørgsmål & Svar 2008
 
  De danske arter Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Orthoptera - Græshopper, fårekyllinger og jordkrebs  
  Orden: Orthoptera (Græshopper, fårekyllinger og jordkrebs)  
  Opdateret d. 5.2.2011 Print denne side  
 
 
Highslide JS
Stor grøn løvgræshoppe (Tettigonia viridissima)
Stor grøn løvgræshoppe (Tettigonia viridissima).
Foto © danmarksinsekter.dk
Græshopperne kaldes også for retvingede insekter og ordenen omfatter foruden de egentlige græshopper også fårekyllinger og jordkrebs. Der er fundet 34 arter græshopper, 2 arter fårekyllinger og 1 art jordkrebs i Danmark

Græshopper (Saltatoria)
Græshopperne har ufuldstændig forvandling via en række nymfestadier. De voksne græshopper er ofte grønne eller brune, det er kraftige insekter med lange bagben der er udviklet til spring. Græshoppernes bagkrop er lang og ender hos hunner af løvgræshopper i et langt læggerør, hos markgræshoppehunner i korte, kraftige kroge. Forvingerne er tykkere og smallere end bagvingerne og hos de fleste arter dækker de hele bagkroppen i hvile. Tros de relative store vinger er de danske arter dog forholdsvis dårlige flyvere, ofte ser man dem kun flyve få meter, hvorefter de lander igen. Hos nogle af arterne er vingerne reducerede kraftigt (oftest mest hos hunnerne) eller mangler helt, disse arter ser man kun springe eller kravle rundt. Forbrystet på græshopperne er stort og kraftig. Munddelene er bidende, stærke og nedadrettede.

Hovedet har trådformede antenner, hos nogle grupper korte, hos andre lange. Hos løvgræshopperne er antennerne lange, typisk længere end kroppen. Markgræshopper har forholdsvis korte antennerne, meget kortere end kroppen.

Løvgræshopper (Tettigoniidae) hører til de langhornede græshopper. De lever overvejende i træer og buske, og nogle arter er nataktive. Der er ti arter løvgræshopper i Danmark, bl.a. den store grønne løvgræshoppe (Tettigonia viridissima) og vortebideren (Decticus verrucivorus), som begge er ret almindelige. Hunnerne af de langhornede græshopper har et meget langt læggerør, dette bruges til at bore æggene ind i planter.

Markgræshopper (Acrididae) hører til de korthornede græshopper Caelifera og er langt den største familie i Danmark. De korthornede græshopper har antenner, der er meget kortere end kroppen, hunnerne har kraftige kroge i bagkropsspidsen som de bruger til at graver æggene ned i med. Der er 16 arter markgræshopper i Danmark, den mest almindelige er markgræshoppe (Chorthippus brunneus).

Torngræshopper (Tetrigidae) er en familie af små græshopper, som har forkroppens forreste rygplade (protonum) stærkt udviklet. Hos de tre danske arter danner pronotum således en lang, kraftig, bagudrettet torn, der når bagkropsspidsen. Torngræshopper kan ikke synge.

Græshopper er i stand til at synge ved at gnide forskellige kropsdele mod hinanden (dette kaldes stridulation), som oftest er det kun hannerne der synger.
Løvgræshopperne synger ved at gnide de inderste dele af forvingerne mod hinanden. Deres høreorganer sidder i forskinnebenene.
Markgræshopper frembringer sangen ved at baglårene gnides mod forvingerne. Høreorganer findes på den forreste del af bagkroppens sider. Tidligere fandtes den smukke Hedeskratte (Bryodema tuberculata) på tyndt og meget sparsomt bevoksede heder i Nord-, Midt- og Vestjylland. Arten er dog ikke registreret siden 1949 og betragtes som uddød i Danmark. Når hedeskratten forstyrres, flyver den op og viser de røde bagvinger og frembringer en raslende lyd.
Den bedst kendte vandregræshoppeart, (Locusta migratoria), er vidt udbredt i Europa, Asien, Afrika og Australien, enkelte når undertiden til Danmark.

I Danmark findes kun én indslæbt græshoppe og det er væksthusgræshoppe (Tachycines asynamorus).

Fossilt kendes græshopper tilbage til Karbontiden.

Fårekyllinger (Gryllidae)
Hos fårekyllingerne er antennerne lange, typisk længere end kroppen der for hunnernes vedkommende ender i et lange læggerør. Fårekyllinger er i stand til at synge ved at gnide forskellige kropsdele mod hinanden (dette kaldes stridulation), som oftest er det kun hannerne der synger. De synger ved at gnide de inderste dele af forvingerne mod hinanden. Deres høreorganer sidder i forskinnebenene. Hos fårekyllingerne er bagbenene ikke så kraftigt udviklede som hos græshopperne.

Fårekyllingerne er repræsenteret med to arter i Danmark: husfårekyllingen (Acheta domestica), som hos os kun findes indendørs og på lossepladser, og markfårekyllingen (Gryllus campestris) der er fundet på Bornholm.

Jordkrebs (Gryllotalpidae)
Jordkrebs er representeret med i art i Danmark, nemlig (Gryllotalpa gryllotalpa). Denne art lever underjordisk, forbenene er derfor omdannet til kraftige graveredskaber. Forvingerne er korte og bagvingerne fuldt udviklede. Arten er ikke almindelig i Danmark.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk