Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Sukkerlokning af natsommerfugle og andre insekter
Man kan lave sin egen nektar og fange natsommerfugle, dette kalder man sukkerlokning. Sukkelokning af natsommerfugle er utroligt sjovt og da det mange gange foregår sidst på aftenen lige før det bliver rigtigt mørkt, kan også børnene være med.

Det foregår på den måde at man på træer og buske sidst på aftenen, hænger snore op der er vædet i en sukker-opløsning. Herefter vil natsommerfuglene (men også andre insekter) blive tiltukket af den søde lidt gærende saft som var det nektaren fra en blomst. Herefter kan man med en lommelygte eller pandelampe gå fra snor til snor og indsamle eller bare studerer de oftes farvestrålende natsommerfugle. Tilflyvningen vil somregel være størst de første timer.

Sådan gør du:
Man tager 40-50 bomuld- eller hørsnore på omkring en meters længde. Snorene skal være vædet i en blanding af 1 liter rødvin og 2 kg. sukker. Sukkeret opløses bedst hvis blandingen bliver opvarmet lidt. Rødvinen behøver ikke at være den dyre, den billigste papvin kan udmærket bruges. Nogle bruger at hælde de dyreste dråber af deres bedste rom eller anden spiritus i blandingen, men dette må stå for deres egen regning.
Man kan også lave andre blandninger med fx saftevand, syltetøj, rådden og gæret frugt, blomme juice og annanas, kun fantasien sætter grænse.

Når blandingen er lavet og snorerne har trukket godt (helst et par døgn), gå man ud en aften lige før mørket falder på og hænge snorene op langs en skovsti, et levende hegn eller måske bare i ens egen have. Er det en nat hvor der er lummert med en let brise så duften fra snorene bliver bredt vidt omkring, vil der med sikkerhed hurtigt vise sig natsommerfugle på snoren. Det er ikke usædvanligt at der kan sidde over 20 dyr på én snor. Andre gange - især hvis der er køligt - kan der være meget få.
Blandingen kan også smøres på en eller flere træstammer i mandshøjde med en pensel, også her vil der komme natsommerfugle.
Sukkerlokningen kan med fordel også bruges om dagen efter biller, hvepse, dagsommerfugle og andre insekter - særligt i sensommeren er dette effektivt.


Litteratur
Hoffmeyer, Skat:
De danske spindere
Universitetsforlaget i Aarhus. København 1948.
Relaterede link
Lepidopterologisk Forening
 
  Andet entomologi Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Nektarplanter og natsommerfugle  
  Opdateret d. 27.12.2010 Print denne side  
 
 
Om sommeren når solen stille forsvinder i horisonten, og skumringen sniger sig på, begynder der en livlig aktivitet i nogle helt særlige planters blomster.

Det er på dette tidspunkt, i skumringen, at natsommerfugle og særlig de store smukke aftensværmere flyver ud for at søge efter nektar. Her i tusmørket kan man de stille varme sommeraftener se disse store og imponerende insekter flyve rundt fra blomst til blomst, og stå helt stille som en helikopter i luften og suge nektar.

Langt de fleste plantearter blomstre og afgiver deres nektar om dagen, men nogle plantearter har specialiseret sig i at afgive deres nektar om aftenen og om natten. Det er disse planterarter natsommerfuglene og aftensværmerne besøger.

Den sjældne Duehale (Macroglossum stellatarum) kommer ofte til sommerfuglebuskene sent om aftenen. Foto © danmarksinsekter.dk


De forskellige natsommerfugle har hver specielireret sig i forskellige plantearter. Nogle plantearteres blomster er trompetformet og nektaren ligger her som regel meget dybt nede i blomsten. Dette er ikke noget problem for aftensværmerne, de har nemlig en meget lang sugesnabel som de kan nå nektaren med og derfor er det da også mest denne gruppe natsommerfugle man se i disse planter. Vinge-Tobak (Nicotiana alata) er en typisk plante aftensværmerene besøger.

Aftensværmerne høre ikke til de mest almindelige natsommerfugle, men der er store chancer for at se dem overalt i Danmark hvert år. I Danmark har vi en snes arter, men flere større arter kommer fra Sydeuropa og Afrika op til os hver år, og er man heldig at få en lang og varm sommer - som det skete i 2003 og 2006 - kan man opleve dem i antal.

De andre natsommerfugle er mindre end aftensværmerne og deres snabel er ikke så lang som disses, derfor er det også andre plantearter denne gruppe natsommerfugle besøger, planter som fx Anisisop (Agastache foeniculum), Kæmpe-Natlys (Oenothera glazioviana)og pil (salix sp.)

Du kan læse mere om valg af nektarplanter her!

Læs også vores artikel om Tobak og aftensværmere
Her et bud på nogle af de bedste nektarplanter der findes til natsommerfugle:
Tobak, Vinge (Nicotiana alata)
Kæmpe-Natlys (Oenothera glazioviana)
Anisisop (Agastache foeniculum)
Kæmpejernurt (Verbena bonariensis)
Sommerfuglebusk (Buddleja sp.)
Udover at tiltrække aftensværmere som alle andre tobakker, er Vinge-Tobak også den eneste tobak der tiltrækker bier, hvepse og fluer om dagen. Foto © danmarksinsekter.dk
Kæmpejernurt er en virkelig god nektarplante og tiltrækker både dagsommerfugle og natsommerfugle.
Foto © danmarksinsekter.dk
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk