Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Dovenfluer og fluefiskeri
I maj måned når de første dovenfluer begynder at vise sig, kan man opleve et fantastisk tørfluefiskeri med disse store insekter. Især helt inde ved brinken tager bækørreden dem gerne, hvis de ved et uheld falder ned på vandoverfladen under en parring eller æglægning.

Man kan langs vores vandløb i maj månede, finde store klaser æg afsat på sivene, det er dovenfluens æg. Efter et stykke tid klækker æggene og larverne falder ned i vandet.
Foto © danmarksinsekter.dk


Vandløbs- rapporter
Forskellige amter i Danmark har lavet flere rapporter omhandlende status for smådyrs faunaen i vores åer - her er nogle af rapporterne:

Vandløbsrapport over Århuså 1997 - pdf

Vandløbsrapport over Gudenå 1996 - pdf

Vandløbsrapport over Skjernå 1988-1997 - pdf
 
  De danske arter Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Megaloptera - Dovenfluer  
  Orden: Megaloptera (Dovenfluer)  
  Opdateret d. 10.2.2011 Print denne side  
 
 
De voksne dovenfluer kan oftest ses i maj måned siddende på sivene. Her er det en (Sialis sp.) der lige har lagt æg. Foto © danmarksinsekter.dk
Dovenfluerne tilhøre en meget lille gruppe insekter i Danmark, der er kun fundet tre arter i hele landet.

Mange lystfiskere har nok i maj og juni måned, når de har travet op og ned langs åen, set den store dovenflue - eller vandnetvingen som den også er blevet kaldt - sidde på sivende nær åen.

Dovenfluen kan ved første øjekast minde en del om en vårflue men har til forskel fra denne ikke små hår på vingerne, og er desuden - hvad navnet også fortæller - mere langsom og doven i sine bevægelser.

Der findes kun seks arter af dovenfluer i hele Nordeuropa, hele tre af disse findes i Danmark. Det er Sialis lutaria, Sialis fuliginosa og Sialis nigripes. Larven af S. fuliginosa kan kun findes i rendende vand, modsat de to andre arter, hvis larver både kan findes i vandløb, søer og damme. Larvestadiet der hos dovenfluerne tager 1-2 år, er hos alle arterne knyttet til vand. Efter ægget er klækket, der som regel er afsat i store klumper på siv og andre blade nær vandet, søger larven ned til vandet, hvor den den første tid svømmer rundt. Herefter søger den ned til bunden, hvor den lever af myggelarver, vårfluelarver og andre insekter. Man har fundet larver af dovenfluer på op til 10 meters dybde. Det er nogle af de eneste insekter der kan findes på så dybt vand.

Når larven engang i det tidlige forår er blevet stor, kravler den på land og forpupper sig i mudderet langs bredden. 1-3 uger efter, engang i maj, klækker den til en voksen dovenflue.
De voksne dovenfluer lever ca. 3-4 uger og arterne S. lutaria og S. fuliginosa kan tage nektar til sig. Den voksne dovenflue er ca. 2 cm. stor.

Det er meget svært at artsbestemme de forskellige arter af dovenfluer. Dette lader sig kun gøre ved at studerer genitalier (kønsapparaterne).

Highslide JS
Dovenfluer i parring
Dovenfluer i parring.
Foto © danmarksinsekter.dk
Highslide JS
Dovenflue (Sialis sp.)
Dovenflue (Sialis sp.) Foto © danmarksinsekter.dk
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk