Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Litteratur
Michael Chinery (på dansk v. Henrik Enghof):
Vesteuropas Insekter
Gads Forlag 1987.

   Spørgsmål & Svar
Har du fundet et insekt eller andet småkræ du gerne vide hvad er, kan du indsende dit spørgsmål med foto eller videoklip af dyret til os.

Spørgsmål & Svar 2015
Spørgsmål & Svar 2014
Spørgsmål & Svar 2013
Spørgsmål & Svar 2012
Spørgsmål & Svar 2011
Spørgsmål & Svar 2010
Spørgsmål & Svar 2009
Spørgsmål & Svar 2008
 
  De danske arter Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Mecoptera - Skorpionfluer  
  Orden: Mecoptera (Skorpionfluer)  
  Opdateret d. 3.1.2011 Print denne side  
 
 
Skorpionfluehannen ser farlig ud med sin store tang, men den bliver kun brugt til at holde hunnen fast med under parringen. Foto © danmarksinsekter.dk
Ordenen Mecoptera er i Danmark kun repræsenteret med 6 arter.

Ordenen Mecoptera er herhjemme opdelt i 2 familier: De næsten vingeløse og vinteraktive "snelopper" (Boreidae) der herhjemme er repræsenteret med én art, og Skorpionfluer (Panorpidae) der er repræsenteret med 5 arter.

Betegnelsen skorpionfluer kommer af at bagkropspidsen hos hannerne er opsvulmet og opadbøjet så det ligner halen af en skorpion. Hannen ser farlig ud med sin store skorpion-ligende tang bagerst på bagkroppen og mange vil tro der er tale om en giftbrod, men tangen bliver kun brugt til at holde hunnen fast med under parringen. Et andet kendetegn ved skorpionfluerne (ligeledes sneloppperne), er at hovedet ved begge køn er snudeagtigt forlænget.

Skorpionfluer har små øjne, lange antenner og to par lange vinger - flyver de, er det ikke langt, da kroppen er stor og tung. Larverne har som et enestående primitivt træk bevaret typiske facetøjne.

Skorpionfluer kan findes overalt, men i haver og skove er de specielt udbredte. De er ådselædere men spiser også rådne plantedele eller mos, snelopperne lever kun af mos. Skorpionfluer har fuldstændig forvandling. Æggene lægges i jorden eller mos.

Mange fossile skorpionfluer er beskrevet fra Perm og senere, men en del af disse kan være primitive repræsentanter for andre insektgrupper. Gruppens nærmeste nulevende slægtninge er lopper og tovinger, førstnævnte er måske endda blot stærkt modificerede skorpionfluer.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk