Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Flåt-feber !
Skovflåten kan, som noget nyopdaget i Danmark, også overføre bakterien (Ehrlichia) - udtales Alicia.
Ehrlichia sygdommen, som på dansk kaldes flåt-feber, er en akut influenzalignende tilstand, som kommer kort tid efter flåtbidet (1-2 uger).
Flåt-feber kan specielt give ældre mennesker komplikationer som f.eks. lungebetændelse, hvorimod børn synes at gå fri.

Yderligere skulle skovflåten også kunne overføre virus der kan give hjernebetændelse.
Sygdommen som hedder Centraleuropæisk hjernebetændelse, kaldes også Tickborne encephalitis og forkortes TBE.
Det vides at denne virus kan overføres af skovflåter på Bornholm, men muligvis også af skovflåter andre stedet i landet.

Læs mere om flåt-feber og TBE hos SNS

I larvestadiet har skovflåten kun 3 par ben (øverst). Men i nymfe- og voksenstadiet har den 4 par (nederst).
Foto © danmarksinsekter.dk


Litteratur
Michael Chinery (på dansk v. Henrik Enghof):
Vesteuropas Insekter
Gads Forlag 1987

Torben W. Langer:
Generende dyr i haven
Forlaget Danmark 1984.
Relaterede link
Folder om skovflåten, tag den med på turen! - pdf

Lær om Lyme disease

Foreningen skovflaaten.dk
 
  De danske arter Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Ixodes ricinus - Skovflåt  
  Orden: Acari (Mider)  
  Familie: Ixodidae  
  Art: Ixodes ricinus  
  Opdateret d. 14.12.2010 Print denne side  
 
 
Større er det lille dyr ikke, der kan give voldsom træthed, hovedpine, hævede lymfeknuder, let feber, nervelammelser, hørenedsættelse, led- og muskelsmerter, hjertebetændelse, svimmelhed, hjernehindebetændelse, udvikling af demens og i allerværste tilfælde - døden! Foto © danmarksinsekter.dk
Problemerne med skovflåter har været stærkt stigende de sidste år, måske på grund af en vækst i antallet af råvildt som er skovflåtens vigtigste vært. (Skovflåten er dog fundet hos 100 forskellige dyrearter).
Forklaringen kan også være at store områder jord er braklagt de sidste år, og dermed har skabt nye leve- og opholdsteder for skovflåten.

Kendetegn
Skovflåten (Ixodes ricinus) er ikke en tæge - et insekt, men derimod en blodsugende lille mide, der sammen med omkring 20 andre flåter i Danmark høre til gruppen af spindlerne, hvor edderkopperne, mejerne og mosskorpioner høre til.

Biologi
Skovflåten reagerer ligesom myggen på kultveilten i udåndingen fra sit bytte, men også på varmen og på skyggen. Når byttet er tæt nok på, griber den fast og kravler over på det. Herefter søger den typisk hen et sted hvor der er varmt og fugtigt. Her vil den sidde og suge blod i 2-7 dage før den falder af.
For at undgå at blodet størkner i flåtens sugemunddele, udskiller den et stof med spyttet som forhindrer størkningen. Stoffet bevirker også, at blodtilførelsen til det sted hvor flåden sidder øges.

Typiske steder skovflåten bider sig fast er: ved strømperne, bæltestedet, ben og nakke, bag øre og tit og ofte i skridtet.

Skovflåten gennemgår fire forskellige stadier i sit liv, og den kan være 4 år om udviklingen fra æg til voksen. Det første stadie er ægstadiet. Det andet stadie er larvestadiet, her har skovflåten kun 3 par ben, skovflåten kræver blod for at gennemgå dette stadie. Det tredje stadie er nymfestadiet, her har skovflåten fået 4 par ben og kræver ligeledes blod for at stadiet kan gennemføres. Det fjerde og sidste stadie er det voksne stadie, her kræver hunnen blod for at æggene kan udvikles.

I de tre sidste stadier er miden meget flad når den ikke har suget blod, men kan fordoble sin størrelse flere gange når den har fyldt sin mave (bagkrop).

Hunflåten bliver væsentlig større end hannen når den har suget blod. Hun kan i løbet af et par uger øge sin vægt fra 3 mg til 300 mg, og dermed opnå en størrelse på ca. 1 cm.
Finder man en sådanne stor skovflåt er det helt sikkert en hun. Den voksne hunflåt kan lægge op til 2000 æg, der klækker efter ca. 1 måned.

Levested
Skovflåten kan træffes overalt i Danmark fra tidlig forår (marts), til sent efterår (November), som regel i fugtig høj vegetation, som f.eks. græs og høje urter. Her sidder den med forbenende strakt ud og venter på et varmblodigt dyr kommer forbi, f.eks. en mus, kat, hund, hare, rådyr eller menneske.

Lidt om Ixodes ricinus
Ixodes ricinus er den almindeligste forekomne skovflåt i Danmark. I. ricinus kan overføre bakterien Borrelia burgdorferi, der kan fremkalde sygdommen Borreliose. Borreliose bliver også kaldt Lymes sygdom eller Lyme-disease.
Der er i verden fundet 4 arter af flåter fra slægten Ixodes som er registrere som vigtige vektorer af den skrueformede bakterie B. burgdorferi. I den gamle verden er det I. ricinus og I. persulcatus der begge findes i Danmark. I den nye verden er det I. pacificus og I. scapularis (dammini).
I Danmark og i resten af Europa er I. ricinus hovedårsagen til overførelse af B. burgdorferi.
Hvor lang tid skovflåten har været i Danmark og hvor mange der er blevet smittet med bakterien Borrelia burgdorferi vides ikke, men på nuværende tidspunkt får hvert år flere hundrede mennesker herhjemme konstateret sygdommen Borreliose.
Der bliver i øjeblikket forsket meget omkring skovflåten, ikke mindst fordi der er mange mennesker der bliver meget syge af bakterien B. burgdorferi, men også fordi det ser ud til at skovflåten ud over at kunne overføre sygdommen Borreliose, også kan overføre andre alvorlige sygdomme.

Sygdommen Borreliose
Borreliose eller Lyme-disease som sygdommen også bliver kaldt, er en sygdom der skyldes bakterien Borrelia burgdorferi der er i familie med syfilisbakterien. Sygdommen kan overføres af forskellige arter af mider af slægten Ixodes. Sygdommen omfatter sygelige tilstande inden for dermatologi (hud), neurologi (nerve), reumatologi (gigt) og kardiologi (hjerte), og i mindre grad kan øjne, nyre og lever blive skadet. Bakterien kan overføres når miden har bidt sig fast på et varmblodigt dyr for at suge blod. Det tager mellem 24 og 72 timer før en tilstrækkelig mængde B. burgdorferi er tilstede, til at etablere en infektion. Derfor er det meget vigtigt at få dyret af så hurtigt som overhovedet muligt.
Det er kun kendt at nymfen og de voksne hunner kan overføre bakterien. Derfor skulle det ikke være farligt at blive bidt af larven???.
Det syndes ikke at dyr udvikler sygdomme når de bliver bidt af en flåt. Især katte menes at være meget modstandsdygtige overfor sygdommen. Det er derfor overflødigt at prøve at tage flåden af, og den vil da også selv slippe sit tag, og falde af efter 2-7 dage.

Symptomer på sygdommen
De første faresignaler kan være: En rød plet omkring det sted, hvor skovflåten bed. Den røde plet bliver gradvist større og større, og får efterhånden et blegt område i midten. Dette stadie kaldes Erythema migrans. Erythema migrans kan også vise sig andre steder på kroppen end lige der, hvor skovflåten bed, og nogle får mange af disse røde pletter.
Der går i typiske tilfælde mellem en og fire uger fra biddet, til man får Erythema Migrans. Der er nogle, der får andre tegn på borreliose uden at have haft Erythema migrans. Sammen med erythema migrans er der mange, der oplever symptomer, som minder om influenza: træthed, hovedpine, let feber, led- og muskelsmerter og hævede lymfeknuder.
I sjældne tilfælde kan man have borreliose uden at man får røde mærker.

Historien om sygdommen Borreliose (Lyme-disease)
Sygdommen som bakterien Borrelia burgdorferi forårsager, hedder Lyme-disease efter det sted i USA, hvor man først opdagede lidelsen. På en måde blev lidelsen allerede beskrevet i 1909 da den svenske læge Dr. Arvid Afzelius, for det Svenske Dermatologiske Selskab (en klub for hudlæger), demonstrerede patienter med rødlige udslet som ofte optrådte efter bid af skovflåter. Dr. Arvid Afzelius vidste imidlertid ikke, at det var nogle bestemte bakterier fra skovflåtens tarm, der forårsagede sygdom. I 1975 kontaktede nogle husmødre fra området Lyme County, Connecticut i USA de offentlige sundhedsmyndigheder. Man havde i det lille samfund på kun 5000 mennesker haft 11 tilfælde af en ellers meget sjælden forkommen ledegigt. Mange af patienterne havde et par uger før haft samme slags rødlige udslet som Dr. Arvid Afzelius beskrev i 19! 09.
I 1977 påviste Dr. Willy Burgdofer de borreliabakterier, som var årsag til sygdommene. Man valgte derfor at kalde bakterien: Borrelia burgdoferi.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk