Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

  Relateret information
Myresyre
Myrer angriber og forsvarer sig ved at bide eller i nogle tilfælde ved at stikke, og de følger altid op med en dosis gift ind i såret. Oftest er det myresyre, de bruger, og stoffet har vist sig at være så effektivt mod andre leddyr, at det kan bruges mod varroa-mider i bistader.
Myresyre eller methansyre (HCOOH) er en middelstærk farveløs væske med en skarp stikkende lugt. Koncentreret myresyre virker ætsende på hud og slimhinder.

Litteratur
Michael Chinery (på dansk v. Henrik Enghof):
Vesteuropas Insekter
Gads Forlag 1987.
Relaterede link
Sort havemyre - Danmarks JordbrugsForskning Afd. for plantebeskyttelse og skadedyr
 
  De danske arter Forfatter: Svend Michael Nielsen  
  Formicidae - Myrer  
  Orden: Hymenoptera (Årevingede)  
  Familie: Formicidae (Myrer)  
  Opdateret d. 23.12.2010 Print denne side  
 
 
Bladlusene udskiller en væske som kaldes honningdug. Denne væske labber myrerne i sig, for så tilgengæld at holde rovdyr væk fra lusene. Foto © danmarksinsekter.dk
Myrer er sociale insekter, som danner flerårige samfund. I samfundene lever der tre typer: dronningen, hanner og arbejdere. Hver type har sin egen opgave.

Myrene er 2-8 mm. små insekter og kendetegnes især ved en bred ægformet bagkrop forbunder til forkroppen af en "hvepsetalje". Et stort hoved med knæbøjede følehorn og nogle kraftige veludviklede kindbakker.

Ligesom honningbien, nogle gedehamse, humlebier, og vejhvepse er myrene sociale insekter, og i myrersamfundet som i de andre omtalte samfund, finder man hanner, hunner og arbejder, samt hos myrene undertiden overgangsformer mellem disse.
Arbejderne afviger fra de frugtbare hunner, de har mindre brydst og bagkrop, forholdsvis større hoved og mangle altid vinger. De frugtbare hunner (kaster) har lange smalle vinger.

Parringen hos myrene foregår om sommeren i luften hvor hanner og hunner parre sig i en såkaldt parringsflugt. Denne parringsflugt sker hos nogle arter på næsten samme tid og der kan således dannes kæmpe sværme. Disse sværme kan være svære at se da de foregår meget højt oppe, men afsløres ofte af cirklende fugle der mæsker sig i herlighederne.
Hannerne dør efter parringen, mens de befrugtede hunner flyver tilbage til reden hvor arbejderne, eller hunnerne selv, afriver de nu ubruglige vinger. Nogle af de befrugtede hunner flyver ikke tilbage til reden men grundlægger et nyt samfund andensteds.
De nu befrugtede hunner (dronninger) der kan leve 4-5 år, begynder en nu en næsten uafbrudt æglægning. I store myrersamfund kan der være 100,000 myrer eller mere.

Myrersamfundene er flerårige og man kan herhjemme i meget milde vintre se myrer hele året rundt, i kolde perioder ligger myrene i dvale.

De forskellige myrerarter bygger meget forskellige og komplicerede reder der resulterer i en mangfoldighed af former. Nogle arter, som fx arten Formica rufa laver deres samfund i gamle møre træstød hvor den udgravede jordbund anbringes ovenpå reden, hermed opstår de karaktiristiske pyramideagtige høje af grannåle. Andre arter som fx Den sorte havemyre (Lasius niger) laver deres rede under havefliserne og ligende.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk