Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

   Foto efterlysning !
Denne art mangler vi et godt foto af. Vil du hjælpe med at få afbilledet denne art, kan du sende dit foto til:
info@danmarksinsekter.dk

Dit foto skal helst være det originale, vi tilpasser det så det passer til websiden.

Dit foto bliver kun brugt på www.danmarksinsekter.dk og du kan til enhver tid bede om at få det slettet.

Dit navn vil selvfølgelig stå som © fotograf under foto.

  Relateret information
Litteratur
Hoffmeyer, Skat:
De danske spindere
Universitetsforlaget i Aarhus. København 1948.
Relaterede link
Lepidopterologisk Forening
 
  De danske arter Forfatter: Uffe Terndrup  
  Epichnopterix plumella - Sodfarvet sækspinder  
  Orden: Lepidoptera (Sommerfugle)  
  Familie: Psychidae (Sækbærere)  
  Art: Epichnopterix plumella (Denis & Schiffermüller, 1775)  
  Opdateret d. 20.12.2010 Print denne side  
 
 
Slægten Epichnopterix Hübner 1825, er gennemgående små dyr. Hannerne er karakteristiske med meget runde sodfarvede vinger med lange markante frynser, vingerne er i modsætning til andre psychidae helt uden glans. Følehornene er lange og kamtandet og når til midt på forvingen. Forbenene på hannerne er uden spore, mellembenene har 1 par og bagbenene har 2 par spore. Hunnen er stærkt reduceret i lighed med Pachythelia villosella hun, ben og følehorn kan kun anes. Hunnen lokker med hovedet ud af sækken som Acanthopsyche atra og forlader altid denne efter parring eller manglende parring.
Sækken er meget forskellig fra Psychegrupppen selvom de for størstedelen består af græs. De virker mere sirlige og strå og græsblade er spundet tæt ind til sækken, camouflage virkningen er meget høj og dyrene er sjældent snyltet.

Kendetegn
Han-vingefang 11-14 mm. samme størrelse som P. casta men som regel lidt mindre. Vingerne røgfarvet og såvel for- som bagvingerne med meget runde kurver med meget tavlede vinge-kanter således at dyret virker meget ulden.

Hunnen ligner en stor W. retiella. Den er 6-7 mm. kødfarve til lyserød med meget svage mørke skygger på ryggen. Hoved er markeret men øjnene er meget små og vanskelige at finde selv i stereolub, følehorn og ben kun antydningsvis.

I følge andre kilder skulle der være hvid analuld ved læggerøret, dette mangler på de danske eksemplarer og der er ingen eller kun meget svage rester af denne, læggebrod er kort og ses kun når hunnen lægger æg. Normalt er hunnen meget svagt krum.

Biologi
Udviklingen er etårig. Hunnen lægger æggene i sin egen sæk. Efter klækningen starter de små larver straks på at lave deres egen sæk, der i starten mest består af dele af græsblade. Senere bliver sækmaterialet grovere og grovere med dele af kraftige stå som hovedbestanddel. Larverne lever på ynglebiotopen overvejende af bølget bunke.

I ab. ovo. forløb er der ikke konstateret græsser som larverne ikke accepterer, lejlighedsvis spiser de også dele af blade på buske og træer, men deres levevis er knyttet til de lavere regioner og såvel sækmateriale som ernæring er forskellige græsser.

Larverne overvintre i sækken fuldvoksne og tager kun lidt føde til sig i foråret. Når solen skinner er de fremme selvom det var snevejr dagen før, især Hunlarverne er meget aktive og spiser jævnligt. Hanlarverne lever mere skjult og sidder ofte inde under eller i græstuerne. Larver kan også findes i revling, men vil når de forstyrres lynhurtigt stille sækken lodret, og er dermed usynlig. Larverne lever ofte tæt sammen og på ynglebiotopen kan man godt snakke om kolonidannnelse, idet tætheden af sække kan være meget høj på et meget lille område, ofte ligger der både to og tre og fire sække inden for 10 kvardrat-centimeter. På en myretuen af Myrmica schenkei fandt jeg en dag omkring 25 levende sække som myrerne havde slæbt hjem til boet.
I 60érne fandt 5 mand kravlende i revlingen med besvær 20-25 hunsække på en dag. Nu kan man med held på den rigtige dag finde sækken, begge køn efter behag i områder med bølget bunke på en af ynglebiotoperne.
Larverne er som voksne lysebrune med brunstribet hoved. Når larven er fuldvoksen engang sidst i april spinder den sækken fast på græsstrå, revling og lyng. Hunlarver kravler ofte højt op på i vegetationen, men sjældent iøjnefaldende, som P. casta. Hanlarver sætter sig fast ved bunden af græstuerne og er vanskelig af finde efter at de er spundet fast.

Når hannen klækker sætter de sig på græsstrå og flyver rundt i solskinnet, det kan være flere hundrede der svirre, dels sidder i græsset. Den flyver omkring den 20. maj, hvor der i Danmark ofte er nogle meget varme dage. Parringen varer kun et halv min. og hunnen er stadig i sækken, efter parringen kravler hunnen ud af sækken efter at have lagt hoveparten af 100 æg.

Larve og sæk
Larven kan findes i april og indtil midten af maj. Sækken er cylindrisk og altid beklædt med græsblade og strå, og bliver smallere i hoved- og bagende således at den kommer til at ligne et græsfrø, mange sække har et stort græsblad spundet fast i hele sækkens længde således at den øvrige del af sækken ikke kan ses, når den ligger på jorden og larven er inde i sækken.

Sækken kan næsten altid kendes på at den er væsentlig længere end P. casta, især hunsække er meget lange og meget cylinderiske. I modsætning til P. casta er strå og bladstykker ofte bevokset med alger, således at sækken virker grønnistert, måske bruger de især gamle plantedele, og der er i forenden ofte spundet meget fine lavstykker ind i sækken så den bliver grynet, ses lettet i stereolub. Lavstykkerne kan være rensdyrlav og skållav, som er meget udbredte på biotopen.

Levested
Biotoptypen er i Danmark meget soleksponeret græsheder med læ. Især hedeområder med dominerende bevoksninger af bølget bunke med islæt af revling, lyng og lavere områder med mos rensdyrlav og skållav.

Prædatorer
Dyrene er sjældent snyltet.

Udbredelse
Arten blev fundet som ny Danmark i Jylland den 17 maj 1952 af Worm Hansen på heden ved Stensbæk. Senere er hannen fanget i stort antal. Sækken er især fra 1990 fundet i stort antal. Også andre egnede hedebiotoper i det sydlige Jylland er arten fundet talrigt bl.a. på Fladså Hede, der er et hedeområde der er væsentlig mere tørt end Stensbæk og domineret at lav´er især rensdyrlav. Den findes også i åbne ege- og bævreaspekrat som f. eks. Spandet Egekrat.

Arten er ikke fundet i Sverige, Norge eller Finland.

Flyvetid
Flyvetiden er sidste halvdel af maj.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk