Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

   Relateret information
Litteratur
Hoffmeyer, Skat:
De danske spindere
Universitetsforlaget i Aarhus. København 1948.
Relaterede link
Lepidopterologisk Forening

   Spørgsmål & Svar
Har du fundet et insekt eller andet småkræ du gerne vide hvad er, kan du indsende dit spørgsmål med foto eller videoklip af dyret til os.

Spørgsmål & Svar 2015
Spørgsmål & Svar 2014
Spørgsmål & Svar 2013
Spørgsmål & Svar 2012
Spørgsmål & Svar 2011
Spørgsmål & Svar 2010
Spørgsmål & Svar 2009
Spørgsmål & Svar 2008
 
   De danske arter Forfatter: Uffe Terndrup   
  Bacotia claustrella - Klokkesækspinder  
  Orden: Lepidoptera (Sommerfugle)  
  Familie: Psychidae (Sækbærere)  
  Art: Bacotia claustrella (Pallas, 1845)  
  Opdateret d. 9.12.2014 Print denne side  
 
 
Bacotia claustrella, hun. Foto © Uffe Terndrup
Slægten Bacotia, Tutt 1899, har vingede hanner og fuldudviklede hunner, der er vingeløse. Hannerne har samme størrelse som Psyche crassiorella, hunnerne har samme størrelse som Psyche casta. Forvingerne er spidse og de 2 forvingeceller har en lille ekstracelle nærmest vingespidsen, karakteristisk for gruppen, samt ikke mindst larvesækken der står vinkelret ud fra stammen.

Kendetegn
Vingefang 14-15 mm. en mm. større end eksemplarer fra Schweiz. Farven på forvingerne er varm chokoladebrun med metalskær, bagvingerne er en anelse tyndere bestøvet således at ribbemønstret kan anes. Hannen kan minde om Proutra rotunda, men forvingerne er slankere og mere spidse, og de 2 forvingeceller har en lille ekstracelle nærmest vingespidsen. Følehornene når knap ud til midten af forvingen og har tydelige kamtænder. Bagbenene har tydelige sporer.

Hunnen kan minde om Proutra rotunda, men er mørkere og kraftigere/tykkere og er forsynet med et utrolig langt læggerør. Kroppen er ca. 2 mm. tyk og længden uden læggerør 4 mm., markant større end de mellemeuropæiske. Farven er en blanding af forskellige brune nuancer (Meleret). Kroppen afsluttes med hvid endeuld, der ikke er helt så kraftig som ved Proutra rotunda. Hovedet er lille med fuld udviklede øjne, der er meget små, følehornene har 6-10 led, benene er tynde som sytråd.

Biologi
Udviklingen er to eller treårig afhængig af leveforholdene. Hunnen lægger æggene i sin egen sæk. De små larvers første sæk består af silke og grønalger. Efterhånden som sækken vokser bliver der "syet" forskellige alger på, og camoflageeffekten er fuldstændig. Larverne lever overvejende af forskellige lichener.

Klækning ab. ovo. eller fra 1. års larver kan gøres på en egnet 1 m. birkestykke med fuld diameter der står udendørs således at træet kan suge vand. Når larven er puppet tager man hele stykket ind og giver det med forstøveren hver dag.

Larverne overvintre fuldvoksne i sækken ved træroden eller i vegetationen. De kravler op om foråret på samme tid som Taleporia tubulosa, men det er bedst at vente med indsamling til de er tæt på fastspinding som sker ultimo maj primo juni. De træer hvor man finder en larven på kan huse en population af 1.+ 2.+ 3. årssække, især 1. årslarven kan være talrig, men 20 stykker på gode træer var tidligere ikke usædvanligt. Imago flyver i skumringen medio juni og parringen foregår på sækken hvor hunnen sidder og lokker, på over eller undersiden af sækken.

Larve og sæk
Sækken kan findes fra sidst i maj til først i juni. Den er meget karakteristisk og minder om en lille klokke, der består af silke og alge, den er overvejende beklædt med Ervinia pruinastri (lichen) og andre lichener som gør sækken næsten umulig at se på træstammer. Det bedste er at udsøge et egnet soleksponeret træ med masser af lav, placeret i et skovbryn eller tilsvarende. Ved at gå rundt om træet og se tangentielt på stammen vil sækken afsløre sig da den står vinkelret ud fra underlaget. Man skal gå flere gange rundt for sækken kan sidde fra ½ til 7-8 m. oppe på stammen, husk derfor stigen. Larven er markant kraftigere end Proutra rotunda og har et stor sortbrunt hoved, den kraftigste af de "små" psychidae.

Levested
I Danmark løvskove og moser. I skovene er det især solitære træer eller træer i skovbryn med sol og masser af lichener. I moser kan den findes på store birketræer i barkrevnerne. Lejlighedsvis kan den optræde talrigt på såvel bøg som birk. Man kan her genfinde den i de næste år på samme træer. Den kan også findes på egnede hegnspæle med masser af lichener.

Prædatorer
I DK kan den især være snyltet af en hveps, men den overvejen del ved klæknings-forsøg dør af udtørring.

Udbredelse
Bacotia claustrella er fundet spredt rundt omkring i DK, men er væsentlig mere almindelig på Sjælland.

I DK er den fundet i SJ og EJ: Fjeld Skov, Ryomgaard Skov, Løvenholm, Moesgaard Skov, Sejs, samt LFM, SZ: Karrebækstorp Skov, NWZ: Ellinge Lyng, NEZ: Farum Mose. Den er væsentlig mere almindelig på Sjælland, det eneste sted hvor man tidligere kunne finde den med sikkerhed. Den blev fundet som ny for Jylland i 1961 af Gorm Pallesen, jeg fandt den samme år i Ryomgård Skov. Her genfandt jeg den senere hvert år i stigende antal, men omkring 1970 blev de gode bøgetræer fældet og den var vanskelig at finde. I 1965 fandt H. K. Jensen og Uffe Terndrup den talrigt i Karrebæktorpsskoven i op til 8 m., det var hvad stigen kunne nå. Senere er den fundet i antal i NWZ langs kysten i et sommerhusområde, men her bliver træerne også fældet. Jeg har fundet de små 1. års larver talrigt på birk i Farum Mose, de sad i barkrevner. Senest har Uffe Terndrup fundet den i antal på en linde Allé midt i Sorø.

I Sverige er den kun fundet i de sydligste løvskove den mangler i Norge og Finland.

Flyvetid
Flyvetiden er fra midten af juni til ind i juli.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk