Home         De danske arter         Andet entomologi         Webshop         Information       

   Viste du at...

   Foto efterlysning !
Denne art mangler vi et godt foto af. Vil du hjælpe med at få afbilledet denne art, kan du sende dit foto til:
info@danmarksinsekter.dk

Dit foto skal helst være det originale, vi tilpasser det så det passer til websiden.

Dit foto bliver kun brugt på www.danmarksinsekter.dk og du kan til enhver tid bede om at få det slettet.

Dit navn vil selvfølgelig stå som © fotograf under foto.

   Relateret information
Litteratur
Hoffmeyer, Skat:
De danske spindere
Universitetsforlaget i Aarhus. København 1948.
Relaterede link
Lepidopterologisk Forening
 
   De danske arter Forfatter: Uffe Terndrup   
  Acanthopsyche atra - Sortgrå sækspinder  
  Orden: Lepidoptera (Sommerfugle)  
  Familie: Psychidae (Sækbærere)  
  Art: Acanthopsyche atra (Linnaeus, 1767)  
  Opdateret d. 6.12.2014 Print denne side  
 
 
Acanthopsyche atra er fundet flere steder i Jylland og på Sjælland. På Fyn er den sjælden og på Bornholm er den aldrig fundet.

Kendetegn
Hannens vingefang er 22-25 mm. ca. samme størrelse som Phalacropterix graslinella. Vingeformen er med runde konturer, og forvingekanten er konveks modsat Phalacropterix graslinella. Hannen er et nydeligt, men sart dyr ikke så robust som Pachythelia villosella og Phalacropterix graslinella. Vingerne er ensfarvet sortgrå og lyset kan skinne igennem vingerne. Kroppen er slank, men meget behåret og får kroppen til at virke større end den er. Kroppen afsluttes med en lille hårdusk omkring penis der rager frem, hårdusken kan mangle efter en dags aktiv flyvning. Følehornene er tydeligt kamtandet.

Hunnen er maddike-agtig og 10-12 mm. lang, den er benfarvet med kitiniseret hoved. Man kan ane antydning af ben, hoved, følehorn og øjne, men hoved og forkrop går ud i et med kroppen. Efter parringen forlader den sækken og lader sig dumpe ned på jorden hvor myrer hurtig finder den og transporterer hjem, eller den bliver spist af en fugl. Den lægger normalt ikke sine æg i sækken.

Når hunnen klækker stikker den hovedet ud af sækken og puppehuden bliver presset tilbage i sækbunden omkring fastspindingspunktet, som ved Pachythelia villosella, og Canephora hirsuta. Når hunnen lokker stikker den hovedet ud, det foregå midt på dagen. Æggene kan anes igennem huden, og kroppen har en svag markering ved læggerøret.

Biologi
Udviklingen er i Danmark næsten altid toårig, men træffes i lige som i ulige år.
Udbredelse foregår med myrer men især med fugle. P. L. Jørgensen påviste i 1954 at æggene kan overleve passage gennem en fugls mave og klække. Hermed får Acanthopsyche atra en eminent transport og sprednings mulighed. I Fjeld- og Løvenhom-skovene kan man finde arten meget hurtigt på nyskovede fyrre og birke stykker blot undervegetationen er alsidig og tæt med masser af lys. Kommer vegetationen først nogle år efter skovningen så vil Acanthopsyche atra tilsvarende dukke op når forholdene er optimale.
Efter klækningen laver de små larver straks deres egen sæk, der i starten mest består af dele af meget små bladstykker. Senere er sækmaterialet græsstrå og småkviste af lyng og birk. Larverne lever overvejende af lyng, klokkelyng, blåbær, birk og pil. De er knyttet til overdrev og heder samt birke- og egeskove med soleksponerede områder med mange partier med blåbær, den findes også i højmoser og kildevæld, der kan være meget våde.

Larverne overvintre i sækken og er næsten fuldvoksne. I det tidlige forår, når solen skinner medio april primo maj begynder larverne igen af tage føde til sig. Hanlarverne kan findes fastspundet på jorden i åbne område med mos og lichener samt fastspundet på større birke- eller fyrrestubbe, hvor de kan side tæt hele vejen rundt. Hunlarven kravle op på birke- eller egetræer og også hegnspæle max op til 2 m. Der kan være op til 5 hunsække på et enkelt træ.

Hvor arten lever kan larverne optræde "kolonivis" idet der kan være områder, hvor de er talrige med 5-20 cm. afstand. På heder (især Sejs Hede. samt Vind Hede og Romhede) kan man i hyppighedsår finde begge køn i antal før forpupning.

Når den klækker skyder puppen ud i silkerøret og efter ganske få minutter er vingerne pumpet op. Flyvetiden er maj. Oftest ultimo maj, med en lille forsættelse i juni, meget afhængig af vejforholdene, især kolde områder som moser f. eks. Hals Mose kan flyvetiden være noget forsinket i forhold til varme biotoper som Sejs Hede, og Løvenholm Skov. Hannen flyver midt på dagen i solskin og søger meget aktivt efter hunner. Flugten er svirrende men ikke så kraftbetonet som Phalacropterix graslinella's. I lighed med Pachythelia villosella borer hannen sin bagkrop ind i sækken ved siden af hunnen og parringen foregår i sække. Hannen kan leve 3-4 dage og parre sig 3 gange under optimale forhold. Hunnen kan holde i en uge, når den klækker bliver hun i sækken til den er parret derefter forlader den sækken. Efter en uge har alle hunner forladt s&ael! ig;kken uanset om de er befrugtet eller ej. Der forekommer hyppighedsår, hvor man kan finde rigtigt mange i 60´erne i Fjeld & Løvenholm og siden i 90érne på Sejs Hede.

Larve og sæk
Larven er mørkebrun med mange røde pletter således af larven virker rød (De øvrige større arter mangler den røde farve). Hunsækken er cylinderformet beklædt med meget sirlige taglagte bladstykker, ved hovedenden er der ofte fastspundet enkelte græs- og fine grenstykker, bagenden har et kort silkerør. I birkeskove kan sækken være præget af fastspundne lyse birkebarksstykker. Hunsækken er omkring 23-25 mm lang og virker slankere og mere sirlig end hansækken.
Hansækken har et tydeligt ubeklædt hvidt silkerør bagtil, resten af sækken er mere strittende end hunsækken og der bruges grovere sækmateriale. Hansækken er 23-27 mm.

Hanlarven skranter ofte i ab. ovo. klækninger og går til, udendørklækning er lykkedes. Hunner har jeg klækket indendørs (Skal overvintre udendørs) men ikke i antal.

Levested
I Danmark heder og højmoser på hedeområder, birkeskove og egekrat. Sejs i det våde område langs jernbanen og på hedeområdet langs dette. Her havde den hyppighedår i 1970 + 1972 + 1976.
På en tur til Gammel Rye i 1972 fandt jeg den i en lille hedemose side om side med Phalacropterix graslinella. I de følgende år kunne den findes i det der nu er en fåreindhegningen (Fåregræsningen er et misforstået led i natur-bevaring) men området er blevet for tørt og især nedbidt.

Prædatorer
Larven er meget sjældent snyltet.

Udbredelse
I Jylland lever den på egnede biotoper især birkemoser, men også heder og overdrev. Den er meget almindelig i Fjeldskov, Løvenholm Skov, Hals mose, Sejs Hede, Hårup Sande, Resenbro, Sødringholm enkeltvis i Hvidding, Draved Skov, Gammel Rye, Høstemark og Hals Nørreskov. Den bliver sjældnere mod vest.
Den er fundet mange steder på Sjælland, men er efterhånden fortrængt på grund af skovning. Den er kendt fra Grønholt hegn, Holmegaard Mose. På Fyn er den sjælden men fundet i Snarup Mose og Trolleborg samt Storelung ved Nørre Broby, men den er aldrig fundet på Bornholm.

Biotoperne i Sverige er lysåbne løv- og fyrreskove og hedemoser. Den er meget udbredt og træffes i næsten alle distrikter. Den er fundet i Skåne, Blikinge, Halland, Småland, på Øland, Gotland, Östergötland, Vestergötland, Bohuslän, Dalsland, Södermanland, Upland, Västmanland, Värmland, Dalarne, Gästriktland, Hälsingland, Medelpad, Härjedalen, Jämtland, Ångermanland, Västerbotten, Norrbotten, Lycksele lappmark, Lule Lappmark, og Torne lappmark.

Den er kendt fra tilsvarende biotoper i Norge og Finland.

Flyvetid
Flyvetiden er sidst i maj til først i juni.
 
eXTReMe Tracker
© Copyright 1999-2016 - www.danmarksinsekter.dk - Tlf: 93911001 - Mail: info@danmarksinsekter.dk